Det danske herrehold i åben række fik en formidabel start på EM. (Billedet viser Sune Berg Hansen fra årets DM.)

Holdleder Jacob Aagaard skriver: Vi er seedede lidt nede i tabellen og fik derfor chancen for at spille op i første runde. Det blev Tjekkiet, der hvilede deres andetbræt, hvilket de nok fortryder noget så grufuldt!

Sune fik lov til at lave et lovende offer imod Navara. Tjekken kunne ikke finde computerforsvaret bagefter. 1-0 til Danmark!

Lars spillede solidt mod den solide holdkammaret fra bundesligaen og Det endte med 4-5 gange trækgentalse.

Mads fik en god forberedelse ind og fik en interessant dynamisk stilling hvor det ikke var let at se hvordan hvis skulle komme videre. Tjekken pressede til og snart var sorts angreb fantastisk. Desværre missede Mads sin chance, men holdt hovedet koldt og fik remis.

Bjørn spillede lidt nervøst. Satte tårnene forkert, spillede lidt forsiktigt. Men da det blev lidt ubehageligt fandt han et godt aktivt forsvar og holdt remis.

Dermed fik vi en god start og vandt 2½–1½ ! I morgen venter der sikkert en lidt lettere modstander, selvom lette modstandere dem får man ikke når man vinder…skriver Jacob Aagaard.

Dansk Skak Unions formand, Poul Jacobsen havde svært ved at få armene ned over det fine resultat, både holdmæssigt og for Sune Berg Hansens gevinst.

– Det er et fantastisk flot resultat og man kan ikke forestille sig en bedre start på EM, siger en meget glad formand.

God start for det dansk kvindelandshold

Man er altid lidt nervøs når man skal i gang med en turnering, og det er ikke anderledes når det drejer sig om holdskak. Forskellen er måske, at her er det holdlederen der er mest nervøs, for spillerne har jo deres egne partier at koncentrere sig om, mens man som holdleder bare kan se passivt til på sidelinien, skriver kvindeholdets holdleder og træner, Thomas Schou-Moldt.

Der var i hvert fald ikke meget nervøsitet at spore hos spillerne, da vi ankom til spillestedet Laugardalshöll, der som de fleste skakspillere ved var rammen om den legendariske VM match i 1972. Alle var opsatte på at tage kampem op med det stærke spanske hold, det var seedet 11, og jævnt have mere end 200 ELO på alle brætter.

Det viste sig at blive en spændende match, nok mere spændende end Spanien havde ønsket sig, og vi var ikke langt fra et endog meget flot resultat. Freja kom hurtigt på hælene, da hun spillede upræcist i en Caro-Kann, mens vi på de tre andre brætter stod fint eller mere til, efter åbningen.

Det første parti der så afklaret ud, eftersom det var lykkedes Freja at bide sig fast i brættet, var Esmat’s, der var kommet ud i et uligefarvet løberslutspil med en bonde mere til Esmat. Det var nok bare remis , men Esmat kunne spille videre uden risiko, og hun forsøgte selvfølgelig i lang at se, om der var nogle muligheder. Det var der ikke, og hun måtte nøjes med remis. Et flot parti af Esmat, der svingede taktstokken i hele partiet.

(Esmat Guindy i afslappet koncentration inden opgøret mod Spanien).

Sandra spillede rigtig godt og energisk selvom hun havde sort, og det var tydeligt, at IM Matnadze ikke var komfortabel ved situationen, hvilket kunne aflæses i hendes tidsforbrug. Det lykkedes Sandra at få noget der lignede en god stilling, men op mod tidnøden missede hun en forsvarsressource, og pludselig kunne alt ske. I de sidste træk op mod tidskontrollen var begge soillere ned på tillægstid, og holdlederen stod med svedige hænder og led. Sandra udnyttede, at den hvide kongestilling var usikker, og i træk 40 lavede hun et snedigt bondeoffer, og kort efter var hvid nødt til at trække i nødbremsen, og acceptere en trækgentagelse. Et flot og energisk parti af Sandra!

Freja måtte til sidst strække våben, men hun mente efter partiet, at hun havde en mulighed for remis. Det er dog altid svært når man har været presset i hele partiet, men Freja viste et kæmpestort figtherhjerte ved ikke bare at lægge sig ned under det hårde pres!

Tilbage sad Nina, der efter et interessant parti, der startede som siciliansk og endte i firspringer skotsk (!), var lidt på hælene i et slutspil med dronning og tårne, og en bonde i underskud. Der var dog gode remischancer, især til sidst, hvor begge spillere spillede på ren tillægstid, og jeg troede faktisk på et tidspunkt, at en remis var inden for rækkevidde. Den stærke spanier vidste dog sin klasse til allersidst, og med ingen tid på uret fik hun fanget Nina’s konge i et matnet.

Selvom vi dermed tabte matchen, så var det et godt og brugbart resultat, da det ikke er mod hold af Spaniens kaliber, at vi skal hente vores matchpoint. To remiser i overkanten, og fire spillere det alle kæmpede forbilledligt – så er det en fornøjelse at være holdleder!

Danmark – Spanien 1-3

WIM Nina Høiberg  (2200) – IM Sabrina Vega Gutierrez (2392)                         0-1

WFM Sandra de Blecourt Dalsberg (2141) – IM Ana Matnadze (2353)             ½-½

WFM Esmat Guindy (2057) – WIM Niala Collazo Hidalgo-Gato (2259)            ½-½

Freja Vangsgård (1980) – WIM Yudania Hernandez Estevez (2207)                  0-1