Mens der herhjemme er runde i divisionsturneringen og hovedkredsenes mesterrække (bemærk livesending fra Aarhus under “aktuel topskak” på nyhedsforsiden) – og hvor vi lige minder om Vejdirektoratets advarsel om unødig udkørsel i dele af landet – spiller de to danske landshold den sidste runde ved EM for landshold i Reykjavik. Der har været mange hårde kampe for de danske hold, men også i glimt store opmuntringer undervejs for begge hold. (I toppen fører Rusland. Foto fra turneringens hjemmeside fra matchen Rusland-Armenien. Partiet mellem Svidler og Aronian på topbrættet endte remis.)
Holdleder for holdet i åben række, Jacob Aagaard, skriver om matchen i 8. og næstsidste runde:
Dagens match imod Færøerne var lidt make-or-break. Efter sejren i går havde vi sammenlagt vundet lidt rating (1 point!). Sune har vundet en del og Mads ret meget, men Lars, Bjørn og Mikkel har puttet deres point i den anden ide af vægtskålen.
Sune kom til at stå fint ud af åbningen, men forsøgte så en afvikling der viste sig at være for ambitiøs, baseret på en lang variant der ikke virkede. Derefter var hans stilling tæt på uspillelig.
Lars kom godt fra åbningen. Rigtigt godt endda. John Rødgaard blev nødt til at rykke springeren tilbage på baglinjen og var derefter altid lidt bagud.
Mads kom til at stå fint efter åbningen, men fik ikke gjort så meget ud af det. Han stod dog stadig helt overlegent 25 træk senere, da hans modstander satte en officer i slag. Han havde vundet alligevel, men nu blev det nemt.
Bjørn kom rigtigt skidt fra åbningen idet han fik en ond nyhed i hovedet. Derefter var det svært for ham at koordinere brikkerne meningsfyldt. Fra sidelinjen så det grumt ud og det var bare meget meget nemmere at være sort i det parti.
8. Runde am 21.11.2015 um 15:00 |
||||||||||||
Br. |
34 |
Faroe Islands |
Elo |
– |
30 |
Denmark |
Elo |
2 : 2 |
||||
17.1 |
IM |
|
2523 |
– |
GM |
|
2566 |
1 – 0 |
||||
17.2 |
IM |
|
2350 |
– |
GM |
|
2519 |
0 – 1 |
||||
17.3 |
FM |
|
2300 |
– |
IM |
|
2459 |
0 – 1 |
||||
17.4 |
FM |
|
2275 |
– |
FM |
|
2405 |
1 – 0 |
Herover de tørre tal i matchen mod Færøerne.
Et skuffende resultat. I morgen spiller vi imod debutanterne fra Kosovo. De er seedet sidst og det er vores job at vise dem til deres plads…skriver Jacob Aagaard.
Stort fighterhjerte men nederlag mod Tjekkiet
Thomas Schou-Moldt skriver om kvindernes 8. runde:
Næstsidste runde ved EM var den store revanchematch mod Tjekkiet, der ved seneste OL slog os med 3-1 i en match, hvor vi ikke var tæt ved at få flere point end den flotte sejr Sandra fik på førstebræt mod WIM Kristyna Havlikova.
Da Nina sad over, så skulle Sandra og Havlikova igen mødes, og med de samme farver som sidst. Og det blev såmænd også den samme åbning som sidst, Grünfeld. Havlikova afveg først, og Sandra reagerede ikke optimalt, og kom hurtig i problemer. Den stærke tjekke slap ikke grebet, og satte en tjekkisk pind på tavlen.
Tjekkerne med tjekkede forberedelser
På bræt to mødtes Esmat og WIM Karolina Olsarova ligeledes som i Tromsø, og ligeledes blev det fransk med Esmat som sort akkurat som sidst. Vi havde forberedt en giftig variant mod Tarrasch, men i sidste øjeblik afveg tjekken, dog ikke med noget specielt kritisk. Esmat kom klart bedst fra åbningen, men omkring træk 16-17 spillede hun ikke det mest præcise, og stillingen var igen i balance. I den næste fase spillede Olsarova bedst, fik stablet et par tårne op i c-linjen, og da hun fik det ene af dem ned på 7. række, så var det svært at holde sammen på for Esmat, og det endte i et drøntabt slutspil med død springer mod en god løber.
Den tredje revanchematch var mellem Thomine og WGM Teraza Rodshtein, der for et år siden hed Olsarova, men i mellemtiden er blevet gift. Det var dog med omvendte farver end i Tromsø, og tjekken afveg tidligt fra sin normale opstilling mod spansk, da hun spillede 3…g6. Dermed var Thomine ude af sine ellers grundige forberedelser, men den tjekkiske freestyling var lige lovlig smart, og Thomine fik hurtigt en kæmpe stilling.
Ustoppelige danske fribønder
Der var så mange gode fortsættelser at vælge imellem, at hun flere gange undlod at spille den bedste (!), men til sidst endte det i et slutspil, hvor Thomines tre sammenhængende bønder var ustoppelige. Selvom tjekken i slutstilling havde et tårn mere, så stod flere af Thomines bønder lige foran en forfremmelse, og så havde vi reduceret. En super præstation af Thomine, der havde 322 mindre i ELO end den tjekkiske kvindelige stormester!
Tilbage sad Freja mod WGM Olga Sikorova og kæmpede for et matchpoint. Det blev en dramatisk afslutning efter et parti, hvor stillingen havde været lukket med kun ganske få indbrudsmuligheder, men da Freja først åbnede, så var det ikke til at se hvem der stod bedst.
Freja afslog to remistilbud mod WGM for holdets skyld
Begge spillere endte til sidst i den nærmest uundgåelige evige tidnød, og to gange (!) afslog Freja et remistilbud, fordi hun kæmpede for holdet og det vigtige matchpoint. En utrolig flot og moden beslutning, der virkelig lover godt for fremtiden!
Til sidst fik den tjekkiske WGM dog tilkæmpet sig et overtag, da både hendes tårn og konge trængte ind i stillingen, og så endte det med et nederlag, men i bund og brud er det ligegyldigt om man taber 1-3 eller 1½-2½, da man til EM (som til OL) tæller matchpoint først. Noget som man efter min mening også snart skulle til at få indført i den danske divisionsturnering, da det ville gøre matcherne til rigtige holdkampe, og ikke bare individuelle partier mellem spillere fra samme klub.
Holdturneringer skal afgøres ved matchpoint, ikke brætpoint, og det var denne match en godt bevis på. Ikke at det burde være nødvendigt at bevise, det er krystal logisk: Det skaber intensitet, og det sidste parti kan få vital betydning i tætte matcher.
Endnu et opgør mod Sverige
I vores egen lille turnering mellem de nordiske lande gik både Island, Sverige og Norge forbi os med et enkelt matchpoint, men det kan der sagtens nå at blive lavet om på søndag. Her fik vi nemlig den bedst mulige lodtrækning, i hvert fald set i dét perspektiv: Vi skal spille mod Sverige, mens både Norge og Island skal spille mod stærkere nationer. Vi spiller derfor stadig med om ”titlen” som bedste nordiske nation ved EM, men det kræver en sejr over Sverige. Det er en helt lige match, og jeg forudser allerede nu, at det bliver noget af en gyser! Følg med på live fra kl 12 dansk tid.