Sidste elitetræning inden mesterskaber

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

 

ungd.elitetrn. aug_15_MBoe_2.foto

Sidste træning inden efterårets store mesterskaber ved EM og VM for juniorer.


Ungdomslandstræner Mads Boe skriver:


Den aarhusianske skakcafe, Chess House, lagde i denne weekend rammer til træning for ungdomseliten. Det var årets fjerde og sidste træningssamling inden det i september og oktober gør løs ved EM i Kroatien og VM i Grækenland. (Foto fra træningen, hvor landstræner Lars Schandorff underviser. Alle fotos er med Mads Boe som fotograf.)

Som ved sidste træningssamling i juni måned, stod landstræner GM Lars Schandorff for undervisningen. 
Deltagerne i weekendens træningssamling:
FM Mikkel Manosri Jacobsen, BMS
FM Jesper Søndergaard Thybo, Jetsmark
FM Filip Boe Olsen, Nordre Skakklub
Sophus Mechlenburg Møller, Frem
Farzam Firooznia, Evans
Viktor Haarmark Nielsen, Øbro
Bjarke Hautop Kristensen, Evans
Johan Hardlei, SK1968
Ungd. elitetrn._M_Boe_3.foto
Programmet var som det plejer at være: Nemlig intensiv træning med omkring 17 timers undervisning i løbet af weekenden. På trods af sensommervarmen arbejdes der godt og seriøst med temaerne tårnslutspil, bønder mod tårn i slutspil og også en enkelt åbning er der blevet tid til at gendrive.
Ungdom-elitetrn aug_15._MB_1.foto
Lørdag aften hyggede vi med pizza og børneskakturnering, som i øvrigt blev vundet af de to landstrænere!” skriver Mads Boe.