Søndag spilles der fire kampe i XtraCon-Skakligaen. Kampen mellem Jetsmark og Århus/Skolerne er udsat, da Jetsmarks Jesper Søndergaard Thybo forsvarer de danske farver ved U-16 OL i Ungarn. En ny spilledato er endnu ikke fastlagt.
På den århusianske skakcafe Chess House, Katrinebjergvej 111A, 8200 Aarhus N spiller SK1968 mod Skanderborg mens Nordre får besøg af Brønshøj.
De forsvarende mestre Brønshøj møder Nordre søndag i Chess House (foto: thv)
Hele kampen mellem SK1968 og Skanderborg vises live her.
De tre øverste partier i Nordre – Brønshøj vises live her.
På Teknisk Gymnasium, Spangsbjerg Møllevej 72, 6700 Esbjerg tager det lokale hold imod ØBRO, mens Nordkalotten tager imod naboerne fra Hillerød på Græsted Skole, Græsted Stationsvej 10, 3230 Græsted. Redaktionen har ikke fået nogen meldinger om live-dækning ved disse to kampe.
Stillingen efter 2. runde af XtraCon-Skakligaen:
1. Jetsmark, 11½ brætpoint, 3 matchpoint
2. Skanderborg, 10½ brætpoint, 4 matchpoint
3. Nordre, 9 brætpoint, 3 matchpoint
—
4. Brønshøj, 8½ brætpoint, 3 matchpoint
5. SK1968, 8½ brætpoint, 2 matchpoint
6. Nordkalotten, 8 brætpoint, 2 matchpoint
6. Århus/Skolerne, 8 brætpoint, 2 matchpoint
8. Hillerød, 6½ brætpoint, 1 matchpoint
—
9. ØBRO, 6½ brætpoint, 0 matchpoint
10. Esbjerg, 3 brætpoint, 0 matchpoint
Hjemmeside: www.divisionsskak.dk