Torsdag og fredag afvikles DM i Hurtigskak for Seniorer på Fredericia Bibliotek. Begge dage spilles der 4 runder med betænkningstiden 20 min + 5 sekunders tillægstid fra træk 1. Torsdag spilles mellem 12 og 17, fredag mellem 10 og 15.
Arrangørerne lover, at der vil blive vist fire partier live i hver runde. I de to første runder vælger arrangørerne livepartierne med lidt blik på de lokale deltagere. Fra runde 3 og frem er det de 2 toppartier i hver gruppe, der bliver vist.
Der deltager 53 spillere fra 28 klubber. I gruppen 65+ er der 30 spillere og i gruppen 50+ dyster 23 spillere.
Torsdag aften er der fællesspisning og foredrag med IM Jens Ove Fries Nielsen.
IM Jens Ove Fries Nielsen er favorit i 50+ klassen, mens FM Jørn Sloth er favorit i den ældste gruppe.
FM Jørn Sloth – favorit i +65 klassen (foto: thv)
Spillested: Fredericia Bibliotek, 3. sal. Prinsessegade 27, 7000 Fredericia
Program:
Torsdag d. 28. august :
Kl. 11.30 : Indskrivning
Kl. 12.00 – 17.00 : Runde 1 – 4
Kl. 18.00 : Fællesspisning
Fredag d. 29. august :
Kl. 10.00 – 15.00 : Runde 5 – 8
Kl. 15.00 : Evt. omkampe om titlerne.
Hjemmeside: www.fredericia-skakforening.dk/DM2014/