Magnus Carlsen vandt i Shamkir

Magnus Carlsen viste igen sin overlegne styrke ved at vinde Shamkir Chess 2014 i Aserbajdsjan, der var en mindeturnering for verdensklassespilleren Vugar Gashimov.

 

På trods af tab i både 4. og 5. runde, hvilket i øvrigt var første tab i to partier i træk for Carlsen siden oktober 2010, distancerede nordmanden alligevel den nærmeste forfølger, Fabiano Caruana fra Italien, med et helt point.

 

carlsen caruana
Magnus Carlsen slog i sidste runde Caruana (foto fra hjemmesiden: www.shamkirchess.az)


Slutstilingen:
1. Magnus Carlsen (2881), Norge, 6½ point
2. Fabiano Caruana (2783), Italien, 5½ point
3. Hikaru Nakamura (2772), USA, 5 point
4. Teimour Radjabov (2713), Aserbajdsjan, 5 point
5. Sergey Karjakin (2772), Rusland, 5 point
6. Shakhriyar Mammedyarov (2760), Aserbajdsjan, 3 point

Den næste store opgave for Magnus Carlsen, der på den internationale ratingliste 1. maj igen sætter ratingrekord, denne gang med 2882, er Norway Chess i fra den 2. – 13. juni. Her er der udover Carlsen følgende deltagere: Levon Aronian, Vladimir Kramnik, Veselin Topalov, Fabiano Caruana, Alexander Grischuk, Sergey Karjakin, Peter Svidler og Simen Agdestein. Den sidste plads i turneringen er endnu ikke besat.

Hjemmeside: www.shamkirchess.az