Lørdags resultater i XtraCon-Skakligaen

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

Der har været fuldt program i XtraCon-Skakligaen lørdag eftermiddag. I Århus er der spillet 3 kampe, mens der er blevet afviklet 2 kampe hos K41 i Valby.

 

davor igor_jan2014

GM Davor Palo og FM Igor Teplyi spillede remis (foto: Gert Medom Photo)
 

Brønshøj er stadig på vej mod mesterskabet i XtraCon-Skakligaen efter en 5-3 sejr over SK1968 fra Århus. Sejren var dog mindre end professor Elo ville have forudsagt, men stor nok til at bevare førstepladsen med 1½ point ned til Team Nordea Skanderborg på andenpladsen.

 

lars hansen_hoi

Lars Hansen fra SK1968 spillede remis med GM Carsten Høi (foto: Thomas Larsen)

 

Skanderborg stillede op uden deres normale førstebræt IM Mads Andersen, der spiller med i en lukket GM-turnering i Armenien, Andranik Margaryan Memorial,  her har Mads 50% efter de første 4 runder.

Skanderborg halede dog et point ind på Brønshøj med en 6 – 2 sejr over Nordre. Jetsmark, der også må forventes at være et godt bud på et mesterskabshold, indhentede ½ point af Brønshøjs føring med en 2½ – 5½ sejr over Århus/Skolerne. Hillerød tog et stort skridt væk fra nedrykningsfaren ved at slå veteranerne fra Nørresundby med 2 – 6.

 

schandorff jan2014
Hillerøds førstebræt, GM Lars Schandorff, har hidtil scoret 3 af 4 uden nederlag

(foto: Gert Medom Photo)


Lørdagens resultater:

Nørresundby – Hillerød 2 – 6
Århus/Skolerne – Jetsmark 2½ – 5½
Team Nordea Skanderborg – Nordre 6 – 2
Brønshøj – SK 1968 5 – 3
K41 – Nordkalotten 3 – 5

 

hos k41
Fuldt hus i K41s lokaler (foto: Thomas Larsen)


Stillingen efter 3. runde:
1. Brønshøj, 23½ bp. 8 mp
2. Team Nordea Skanderborg, 22 bp, 8 mp
3. Nordkalotten, 19 bp, 6 mp

4. Jetsmark, 18½ bp, 6 mp
5. Århus/Skolerne, 16 bp, 5 mp
6. Hillerød, 15 bp, 4 mp
7. Nørresundby, 12½ bp, 2 mp
8. Nordre, 11½ bp, 1 mp

9. SK1968, 11½ bp, 0 mp
10. K41, 10½ bp, 0 mp

 

Søndag kl. 10.00 ser programmet således ud:

K41, Mellemtoftevej 11, 2500 Valby
SK 1968 – K41
Nordkalotten – Brønshøj

 

Lokalcenter Abildgården, Skovvangsvej 99, 8200 Aarhus N
Jetsmark – Team Nordea Skanderborg
Nordre – Nørresundby
Hillerød – Århus/Skolerne

Der er også fuldt program i de øvrige divisioner på søndag. Her starter kampene kl. 12.00.

 

Se mere på: www.divisionsskak.dk

 

Læs også Spændende weekend i XtraCon-Skakligaen (10. januner 2014)