Skakklubber søges til pigearrangementer

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

Kvindeudvalget har bedt hjemmesiden bringe følgende:

I år planlægger Kvindeudvalget at afholde et par pigearrangementer, hvor skoleskakpiger kan besøge en skakklub og møde eksisterende kvindelige medlemmer af Dansk Skak Union.

Et arrangement ville normalt ligge i weekenden, hvor vi i samarbejde med skakklubben vælger dato + aktiviteter. Tanken er at vise pigerne flere muligheder for at lære om skak og udvikle deres interesse for spillet. For at arrangementet bliver en succes, skal der være mennesker i klubben som brænder for dette og gerne vil gøre en forskel for junior/pigeskakken.

 

Hvis din klub er interesseret, kontakt da vores arrangement-ansvarlige Lene Kuntz på kvindeudvalg@skak.dk


Vi ser frem til at høre fra jer!

 

kvindeskak