Forberedelse til træning

Deltagerne til det dobbelte træningsarrangement i ØBROs lokaler den 8. – 10. februar har fået lektier for. Her fra siden kan man nu downloade seks opgaver, som deltagerne forventes at have studeret inden undervisningen.

Opgavesamlingen kan downloades her.

Link til de to arrangementer:
Træningssamling for elitespillere
Træning for ambitiøse amatører

Landstræner Jacob Aagaard fortæller om weekendens træning:

Træningsprincip for weekenden 8. – 10. februar 2013:
• Elitetræningen og træningen for ambitiøse amatører vil være baseret på det samme materiale, med en overbygning til eliten.

• Det teoretiske udgangspunkt er Jacob Aagaard: Attacking Manual 1. Jeg går ud fra at meget få vil have tid til at kigge i den i forvejen og forventer det bestemt ikke. Men til dem der vil tænke mere over angrebsskak i forvejen og/eller bagefter vil gå dybere med emnet.

• Træningen bliver en blanding af forklaring og masser af opgaveløsning. Hvis man vil blive bedre kan det ikke være alt for abstrakt; man har brug for at lære at finde gode træk!

• Jeg køber kaffe og håber at der er nogen der kan finde ud af at brygge det! Jeg køber også nogle æbler. Derudover vil der være mulighed for at købe fra ØBRO af alt andet…

 

traening okt_2012