Magnus Carlsen og Fabiano Caruana endte begge på 17 point i Chess Master Final, der blev spillet i både Sao Paulo i Brasilien og Bilbao i Spanien. Carlsen vandt lynomkampen om titlen med 2 – 0.
Både Caruana og Carlsen vandt fire partier, tabte et og spillede resten remis.
På verdensranglisten betyder resultatet, at Magnus Carlsen cementerer sin førsteplads og at Caruana overhaler Anand og nu indtager femtepladsen. På næste liste står Magnus Carlsen til at have 2848 i rating. Han nærmer sig Garri Kasparovs rekord fra 1999 på 2851.
Slutstillingen:
1. Magnus Carlsen (2843), Norge, 17 point
2. Fabiano Caruana (2773), Italien, 17 point
3. Levon Aronian (2816), Armenien, 11 point
4. Sergey Karjakin (2772), Rusland, 10 point
5. Viswanathan Anand (2780), Indien, 9 point
6. Francisco Vallejo Pons (2697), Spanien, 6 point
Remis giver 1 point, sejr 3 point.
Efterfølgende meddelte spanske Francisco Vallejo Pons at han vil tage en længere pause fra konkurrenceskak, når han har overstået de turneringer, han allerede har aftalt at spille. Turneringspausen vil han bl.a. bruge på sin familie, men vil forsætte med at træne skak.
Live-rating: www.2700chess.com
Hjemmeside: grandslamdexadrez.com.br