Topalov, Gelfand og Mamedyarov vandt i London

Topalov, Gelfand og Mamedyarov delte sejren i London FIDE Grand Prix med 7 af 11. Ratingfavoritten Hikaru Nakamura endte sidst med 4 point. Nakamura var som altid meget kompromisløs i sit spil, fem nederlag, fire remiser og to sejre blev det til.

Topalov, Grischuk og Leko forblev ubesejrede i turneringen.

Ifølge Grand Prix reglementet skal der ved ligestilling ikke findes en vinder på korrektion, præmier og Grand Prix point deles.

FIDE Grand Prix 2012/2013 består af 6 turneringer og 18 spillere. Hver af de 18 spillere deltager i 4 af de 6 turneringer. I hver turnering kan der opnås Grand Prix point til i den samlede stilling. Nummer 1 og 2 i Grand Prix’et er efterfølgende kvalificeret til Kandidatturneringen, der spilles i marts 2014.

De næste fem turneringer spilles således:
November 2012: Tashkent (Uzbekistan)
April 2012: Lissabon
Maj 2013: Madrid
Juli 2013: Berlin
September 2013: Paris

Magnus Carlsen, Levon Aronian, Vladimir Kramnik og Viswanathan Anand deltager ikke i FIDE Grand Prix’et. For de tre førstes vedkommende regner de sikkert med at blive udtaget til kandidatturneringen direkte qua deres placering på verdensranglisten, mens Anand jo er forsvarende verdensmester.

Slutstillingen i London:
1. GM Veselin Topalov (2752), Bulgarien, 7 point
1. GM Boris Gelfand (2738), Israel, 7 point
1. GM Shakhriyar Mamedyarov (2729), Aserbajdsjan, 7 point
4. GM Alexander Grischuk (2754), Rusland, 6½ point
5. GM Peter Leko (2737), Ungarn 6 point
6. GM Hao Wang (2742) Kina, 5½ point
7. GM Michael Adams (2722), England, 5 point
7. GM Vassily Ivanchuk (2769), Ukraine, 5 point
9. GM Rustam Kasimdzhanov (2684), Uzbekistan, 4½ point
9. GM Leinier Dominguez Perez (2725), Cuba, 4½ point
10. GM Anish Giri (2730), Holland, 4 point
10. Hikaru Nakamura (2783), USA, 4 point

Turneringens partier kan gennemspilles herunder.

 

 

 

Hjemmeside: london2012.fide.com