Norge – Danmark 1 – 3

Danmark vandt en sikker sejr over Norge i den åbne række ved OL i Istanbul.

Samlet er Rusland i spidsen med to points forspring, så det første guld siden 2002 kan være på vej.

Af Lars Schandorff
Endelig kontrol
Norge – Danmark 1 – 3
1. IM Frode Elsness (2498) – GM Lars Schandorff (2516) ½ – ½
2. IM Thorbjørn Ringdal Hansen (2469) – GM Jacob Aagaard (2517) 0 – 1
3. IM Frode Urkedal (2473) – GM Allan Stig Rasmussen (2496) ½ – ½
4. IM Torstein Bae (2420) – IM Jakob Vang Glud (2498) 0 – 1

Ottende runde af OL i Istanbul bød på et rigtigt arvefjendeopgør mellem Danmark og Norge. Vi chokerede dem sikkert ved at stille op uden Sune Berg. Det var ikke bare for at gøre matchen endnu mere uklar på papiret, men mere som et wake-up call. Hvis vi skulle noget i turneringen, var flere af vores spillere simpelthen nødt til at træde i karakter. Norge var en passende test. Vi var trods alt svage favoritter på alle brætter.


Norge – Danmark (foto: Thorbjørn Bromann)

Forløbet af matchen var en blåstempling af taktikken. Vi kom godt fra åbningen i alle fire partier og var foran på klokken alle steder. Først færdig var Aagaard. Han fik et godt slutspil lige fra åbningen, men det virkede som om, sort slap nogenlunde ud af det. Alligevel var der stadig lidt initiativ og nogle svækkelser, og pludselig sagde det bang!

Aagaard – Hansen, hvid trækker og vinder:


32. Txe6! 1 – 0

Mit parti endte rimelig korrekt remis, og da Glud stod overlegent, var kampen under kontrol. Så kunne vi leve med, at Allan Stig pludselig mistede sin f7-bonde. Det lykkedes oven i købet at holde, så det blev klare 3-1. Nu kører det.

Lars Schandorff

Partierne fra Norge – Danmark kan gennemspilles her.

Stillingen i toppen:
1. Rusland 15 point
2. Kina, 13 point
3. Armenien , 13 point
4. USA, 13 point
5. Tyskland, 13 point
6. Filipinerne, 13 point

26. Denmark, 11 point

Der deltager 150 lande.

I 9. runde møder Danmark FYROM (Den tidligere Jugoslaviske republik Makedonien), der er seedet lidt under det danske hold.

Hjemmeside: www.chessolympiadistanbul.com