15 skakspil til Ghana

Det lykkedes Dansk Skak Union at indsamle 15 komplette skakspil til RADO-projektet i Ghana. RADO står for Rural Africa Development Organisation.

Det første og flotteste spil, træbræt med smukke brikker, kom fra en skakspiller i Sønderjylland og kort efter meldte en århusiansk skakspiller sig på banen med 14 komplette spil, 4 ekstra brætter og en stor pose reservebrikker. Denne sidste donation var resterne af en hedengangen skoleskakklub, og kommer nu til ære og værdighed igen i Ghana.


Brikkerne til Ghana (foto: thv)

Efterfølgende kom flere andre tilbud om brikker og ure, men da vi allerede havde opnået det ønskede antal spil, takkede vi pænt nej tak.

Spillene blev overrakt til RADO-projektets repræsentanter på Københavns Hovedbanegård af FU-medlem Ivan Madsen, der ønskede god rejse og held & lykke med projektet.


Ivan Madsen overrækker Kenneth Ejlertsen spillene. Stine (fik ikke fart i efternavnet) skal også med til Ghana. (foto: thv)

Stine og Kenneth Ejlertsen skriver om rejsen og projektet i Ghana på denne blog: blondineriafrika.wordpress.com