Gelfand vandt 7. matchparti

Der kom endelig hul på remisbylden i 7. parti i VM-matchen i Moskva mellem verdensmester Viswanathan Anand og udfordrer Boris Gelfand, hvor Gelfand vandt med de hvide brikker.

Partiet kan gennemspilles til sidst i artiklen. Det er Anands 23. træk, g5, der ifølge computeranalyser og online-kommentarer, er starten på problemerne. Herefter spillede Gelfand meget overbevisende og da Anands konge blev fanget i et matnet i hjørnet, måtte den regerende verdensmester kapitulere.

Gelfands sejr vil helt sikkert bringe mere spænding ind i matchen, der er blevet kritiseret for at være lidt kedelig efter de første 6 remispartier. Anand er nu tvunget til at angribe og allerede mandag byder første chance sig, når Anand igen har de hvide brikker. Spændende om han vælger 1. d4 eller 1. e4.

Resterende program:
21. maj 8. parti
22. maj fridag
23. maj 9. parti
24. maj 10. parti
25. maj fridag
26. maj 11. parti
27. maj fridag
28. maj 12. parti

29. maj fridag
30. maj evt. omkamp

Alle ordinære partier starter kl. 13.00 dansk tid (15.00 i Moskva). En evt. omkamp starter kl. 10.00 dansk tid.

Spillested: The State Tretyakov Gallery

Hjememside: www.moscow2012.fide.com/en/