Sune Berg Hansen vandt DM i skak

Stormester Sune Berg Hansen vandt DM i skak et halvt point foran stormesterkollega Lars Schandorff. Begge spillere vandt i en spændende sidste runde, der havde en enkelt kort remis.

Det er Sune Berg Hansens sjette DM-titel. Dermed når han op på siden af Bent Larsen og Curt Hansen på listen over flest vundne mesterskaber. Der er dog stadig langt op til Erik Andersens 12 mesterskaber, hvor det sidste blev vundet i 1936.

Søndagens resultater i XtraCon DM-klassen:
IM Christian Kyndel Pedersen – IM Kim Pilgaard 0 – 1
GM Lars Schandorff – IM Jens Kristiansen 1 – 0
GM Allan Stig Rasmussen – IM Mikkel Antonsen ½ – ½
IM Helgi Dam Ziska – GM Sune Berg Hansen 0 – 1
FM Jacob Carstensen – GM Jacob Aagaard ½ – ½


Danmarksmester GM Sune Berg Hansen (foto: thv)

Slutstillingen:
1. GM Sune Berg Hansen, Helsingør, 6½ point
2. GM Lars Schandorff, Sydøstfyn, 6 point
3. IM Christian Kyndel Pedersen, Jetsmark, 5 point
4. IM Mikkel Antonsen, Næstved, 4½ point
4. GM Allan Stig Rasmussen, Jetsmark, 4½ point
6. IM Jens Kristiansen, BMS, 4 point
6. GM Jacob Aagaard, Sydøstfyn, 4 point
6. IM Kim Pilgaard, Brønshøj, 4 point
9. FM Jacob Carstensen, Brønshøj, 3½ point
10. IM Helgi Dam Ziska, Philidor, 3 point

19-årige Dara Akdag fra BMS blev en overraskende vinder af årets Kandidatklasse, og det endda med een runde tilbage! Dara Akdag er kun seedet som nummer 15 blandt de 26 deltagere i klassen. Efter de første seks runder har Akdag en forventet score på 2,05 og har allerede scoret 5½ point. Fire spillere deler andenpladsen med 4 point.

På turneringens egen hjemmeside findes rundeberetninger, videoer, fotos, resultater med meget mere: www.skak-dm.dk