Topopgør i Bundesligaen

Lørdag kl. 14.00 mødes de to tophold i Bundesligaen, OSG Baden-Baden og Werder Bremen, indbyrdes i en kamp, der kan være helt afgørende for mesterskabets placering.

Inden weekendens kampe fører OSG Baden-Baden, der har Peter Heine Nielsen på styrkelisten, med et enkelt matchpoint. Det bliver spændende at se, hvilken holdopstilling de to hold møder frem i. På papiret råder Baden-Baden over både verdensmester Anand og verdensetter Magnus Carlsen, men ingen af de to har været i kamp i bundesligaen indtil nu.

I den anden ende af tabellen kæmper GM Sune Berg Hansen og GM Allan Stig Rasmussens klub, Hamburger SK, for at forblive i den bedste række. Hamburg har hjemmebane i weekenden og hvis man planlægger en tur til Tyskland, er spillestedet: Signal-Iduna, Kapstadtring 8, 22297 Hamburg.

Den sidste dansker, der kan komme i kamp, er IM Mads Andersen for SG Solingen. Mads har gjort det godt med 2½ af 4 indtil nu og Solingen ligger nummer 4 i den samlede stilling.

Stillingen efter 11. runde:
1. OSG Baden-Baden, 20 MP, 59½ BP
2. Werder Bremen, 19 MP, 56½ BP
3. SC Eppingen, 17 MP, 50 BP

4. SG Solingen, 15 MP, 50½ BP
5. SF Katernberg, 15 MP, 44½ BP
6. SG Trier, 13 MP, 50 BP
7. SV Wattenscheid, 13 MP, 47 BP
8. SV 1930 Hockenheim, 11 MP, 45½ BP
9. SF Berlin, 11 MP, 43½ BP
10. Mülheim, 10 MP, 43½ BP
11. Turm Emsdetten, 8 MP, 40 BP
12. SK König Tegel, 7 MP, 34 BP

13. Hamburger SK, 6 MP, 36½ BP
14. Hansa Dortmund, 5 MP, 32½ BP
15. Dresden, 4 MP, 34½ BP
16. SC Remagen, 2 MP, 36 BP

Lørdagens program, 12. runde – start kl. 14.00:
Werder Bremen – OSG Baden-Baden
Turm Emsdetten – SG Trier
USV Dresden – SG Solingen
SK König Tegel – SC Remagen
SC Eppingen – SV Wattenscheid
SV Hockenheim – Hansa Dortmund
Hamburger SK – SV Mülheim Nord
SF Berlin – SF Katernberg

Søndagens program, 13. runde – start kl. 10.00:
SV Mülheim Nord – SF Berlin
SF Katernberg – Hamburger SK
SV Wattenscheid – SV Hockenheim
Hansa Dortmund – SC Eppingen
SG Solingen – SK König Tegel
SC Remagen – USV Dresden
OSG Baden-Baden – Turm Emsdetten
SG Trier – Werder Bremen

Bundesligaen spilles over 15 runder.

Alle partier vises live på internettet.

Hjemmeside: www.schachbundesliga.de
Livedækning: bundesliga.liveschach.net