Aronian vandt TATA Steel Chess 2012

Den armenske verdensstjerne Levon Aronian vandt TATA Steel Chess 2012 i Wijk aan Zee med 9 af 13. Et point foran Magnus Carlsen, Fabiano Caruana og Teymour Radjabov.

Aronian vandt 7 partier, tabte to og spillede 4 remis. En fin kompromisløs indstilling.

Aronian nærmer sig nu Magnus Carlsens førsteplads på verdensranglisten. Lige nu fører nordmanden med 11 ratingpoint. Fabiano Caruana tager også en gevaldigt hop og er lige nu for første gang i top 10, mens tidligere verdensmester Veselin Topalov er faldet helt ned som nummer 13. Se Liverating her: www.2700chess.com

Slutstillingen:
1. Levon Aronian (2805), Armenien, 9 point
2. Magnus Carlsen (2835), Norge, 8 point
2. Teymour Radjabov (2773), Aserbajdsjan, 8 point
2. Fabiano Caruana (2736), Italien, 8 point
5. Vassily Ivanchuk(2766), Ukraine, 7½ point
5. Hakura Nakamura (2759), USA, 7½ point
7. Gata Kamsky 2732), USA, 7 point
8. Sergey Karakin (2769), Rusland, 6½ point
9. Loek van Vely (2692), Holland, 5½ point
10. Vaselin Topalov (2770), Bulgarien, 5 point
10. Vugar Gashimov (2761), Aserbajdsjan, 5 point
10. Boris Gelfand (2739), Israel, 5 point
13. David Navara (2712), Tjekkiet, 4½ point
13. Anish Giri (2714), Holland, 4½ point

Gruppe 2 blev vundet af Pentala Harikrishna fra Indien med 9 point. Russeren Maxim Turov vandt gruppe C med 10½ point, ½ point foran svenske Hans Tikkanen.

I de mange underliggende grupper var der flere danskere med. Jacob Woge Nielsen spillede med i to turneringer. En Weekendturnering med et halvt point af tre, og en dagturnering med halvandet af tre, hvilket gav en delt andenplads og præmie. Palle Skov spillede også med i en weekendturnering og vandt lidt rating.

Tom Skovgaard scorede 3½ af 9 i ”Tienkampen 3B”, Niels Erik Andersen scorede 4½ af 9 i ”Tienkampen 3C” mens Lars-Henrik Bech Hansen scorede 4 af 9 i ”Tienkampen 3E”. Se resultater her: www.tatasteelchess.com/amateurs/data  

Hjemmeside: www.tatasteelchess.com