Uge 45s tilbud hos Dansk Skaksalg

Læs mere om denne uges slagtilbud i Dansk Skaksalg herunder. Bor man i Århus-området, kan portoen på varer fra Dansk Skaksalg spares de nærmeste dage, da Skaksalget er tilstede under DM i hurtigskak for kvinder, der afholdes lørdag den 19. november i Chess House. Se mere her: www.chesshouse.dk

Af Trine Treppendahl

Denne uges slagtilbud er WIM Evgenia Hansens ”Paradokser i dansk pædagogik – med skak som metafor, støtteværktøj og inspiration”.

Evgenia skriver selv på bogens bagside: ”I “Paradokser i dansk pædagogik” prøver jeg at komme tættere på en objektiv pædagogisk sandhed ved at kombinere psykologisk teori med skak – et spil, som gør vurderingen af de anvendte pædagogiske mekanismer en del lettere end skolen. Skakkens fordel stammer fra den betydelig kortere tidshorisont, som gør det lettere at bedømme, om en konkret metode er holdbar hos den givne børnegruppe.

I bogen vises også, hvordan skak kan støtte udviklingen af børns tænkning og deres evne til at løse problemer og træffe beslutninger.”

Trine Treppendahl

Se mere her: www.skaksalg.synonym.dk