Redaktionen hører stadig gerne om turneringer i udlandet med dansk deltagelse, skriv til webmaster@skak.dk med flere oplysninger.
Siden sidst er der kommet flere turneringer på i juli. August måned kommer senere.
Afsluttede:
Barberà del Vallès, Barcelona, 4. – 12. juli.
FM Jacob Carstensen var meget tæt på at score en IM-norm, men tab i sidste runde til GM Jaime Cuartas (2542) fra Columbia forhindrede den helt store triumf. Carstensen scorede 5½ point og kan sætte 8 ratingpoint ind på kontoen, der snart runder de 2400. GM Levan Aroshidze (2539) fra Georgien vandt turneringen alene med 7½ af 9, et halvt point foran GM Kiril Georgiev (2654), Bulgarien.
Hjemmeside: www.ajedreznd.com/2011/BARBERA.html
5e LEIDEN CHESS TOURNAMENT, Holland, 7. – 17. juli.
Hjemmebanefavoritten Sergei Tiviakov (2623) scorede hele 7½ af 9 og vandt turneringen et halvt point foran GM Pedrag Nikolic (2629), Bosnien og GM David Howell (2625) fra England.
Lars Vistisen scorede 5½ af 9, hvilket var 1,36 over forventet. (Man kunne sidde et par runder over og få ½ point for disse, så Vistisen spillede kun 7 partier.)
Hjemmeside: www.leidenchess.nl
FC St. Pauli Schachopen 2011, 9. – 17. juli
IM Jens Ove Fries Nielsen og Claus Rossen scorede begge 6 af 9 mens Flemming Preuss scorede 3½ point. GM Dorian Rogozenco (25575) vandt turneringen med 7½ point. Jens Ove Fries Nielsen var med helt fremme med 6 af 7 med sejr over bl.a. GM Thomas Luther (2515); men tabte så de sidste to partier.
Hjemmeside: www.fcstpauli-open.de
Iganværende og kommende turneringer:
Rethymno Open, 11. – 18. juli
Malik Lindholt deltager:
Hjemmeside: www.daor.gr/index.php?chessen
Artemis Cup, 12. – 19. juli
3rd International Tournament “Artemis Cup” Leros 2011 har hel håndfuld danske deltagere: Ellen Fredericia, Louise W. Fredericia, Arne Matthiesen, Hans Endrup Jacobsen og Peter Langer. De bedste danske forhåbninger må knyttes til Arne Matthiesen, der er seedet som nummer 17 af de foreløbig 70 deltagere. Feltet toppes af de græske stormestre Dimitrios Mastrovasilis (2584), Athanasios Mastrovasilis (2547) og Ioannis Nikolaidis (2544).
Hjemmeside: www.leroschess.gr/home.aspx
Sant Marti 2011, Barcelona, 13. – 21. juli.
IM Kim Pilgaard, FM Jacob Carstensen, Esben Christensen, Niels Erik Andersen og Jan Mouritsen.
Hjemmeside: www.cesantmarti.com/index.php/torneig-internacional
Miguel Najdorf International, 14. – 22. juli
Karsten Larsen deltager:
Hjemmeside: www.poloniachess.pl/najdorf2011/index.php?page=live&lang=en
Czech Open, Pardubice, Tjekkiet, 14. – 31. juli.
I den store Open spilles i mange forskellige grupper. Blandt de tilmeldte ses Rico Adolfsen, René kraft, Arne Nielsen, Rune Andersen, Sonny Holtzmann, Leif Jensen, Jens Henrichsen, Orla E. Jørgensen og Jacob Hein.
Hjemmeside: www.czechopen.net/en/
XXIX Open Andorra, 16. – 24. juli.
Erik René Nielsen er pt. eneste danske tilmeldte.
Hjemmeside: www.escacsandorra.com/openprev/en_agenda.php
Vi vender senere tilbage med turneringer i august 2011.