GM Henrik Danielsen, GM Jonny Hector og FM Andreas Skytte Hagen fører Copenhagen Chess Challenge 2011 med 5½ af 7 inden de to sidste runder søndag.
Andreas Hagen er meget tæt på at score sin tredje og sidste IM-norm. De to første normer er fra Kavala International Open 2002 i Grækenland og fra Kaunas 2009 i Litauen.
I lørdagens kampe slog Andreas Hagen først IM Nikolaj Mikkelsen (2401) og derefter svenske IM Axel Smith (2450).
FM Andreas Skytte Hagen (foto: thv)
Hvis den tredje norm kommer i CCC 2011, mangler Hagen ”kun” at komme over 2400 i rating. Det aktuelle ratingtal er 2346, men han har 16 ratingpoint i banken fra K41s forårsturnering. Hvor mange ratingpoint, der kan sættes ind efter CCC 2011, bliver spændende at se i morgen søndag, hvor der igen spilles fra kl.10.00 – 15.00 og kl. 15.00 – 20.00.
Stillingen i toppen efter 7. runde:
1. GM Jonny Hector (2585), Sverige, 5 ½ point
2. FM Andreas Skytte Hagen (2346), Danmark 5½ point
3. GM Henrik Danielsen (2545), Island, 5½ point
4. GM Stellan Brynell (2486), Sverige, 5 point
5. GM Hans Tikkanen (2560), Sverige, 5 point
6. IM Thorsten Michael Haub (2459), Tyskland, 5 point
7. IM Rasmus Skytte (2399), Danmark, 5 point
8. GM Heikki Westerinen (2350), Finland, 5 point
79 deltagere.
8. rundes program:
Andreas Skytte Hagen – Henrik Danielsen
Jonny Hector – Hans Tikkanen
Stellan Brynell – Rasmus Skytte
Thorsten Michael Haub – Heikki Westerinen
Alle turneringens partier kan gennemspilles herunder.
Hjemmeside: www.copenhagenchesschallenge.dk