Livekommentering på Skak.dk

Der er lykkedes af få Andreas Wiwe til at træde til som kommentator med kort varsel, så der i dag vil være livekommentering af 3. runde i EM 2011 i Aix-les-Bains på Skak.dk.

Peter Heine Nielsen har sort mod GM Gadir Guseinov (2584) fra Aserbajdsjan. Runden starter kl. 15.00 og kommenteringen starter senest kl. 16.00.

Andreas Wiwe har flere gange været kommentator på Skak.dk og er fast mand på Jetsmarks førstehold, der netop har vundet XtraCon-Skakligaen.

Har man forlagt brugernavn, password eller hvis man har andre spørgsmål til brugen af Skak.dk, kan man kontakte support@skak.dk for hjælp.

Hjemmeside: www.aixlesbains2011.fr