Curaçao Chess Festival

På øen Curaçao, der er en del af de hollandske Antiller i det caribiske hav, har Søren Møller Hansen og Søren Bech Hansen fra Øbro Skakforening netop spillet med i Curaçao Chess Festival. Begge spillede med i den åbne gruppe, der bestod af 24 spillere. 

Turneringen blev vundet af forhåndsfavoritten GM Joel Benjamin (2556) fra USA, der scorede 8½ af 9. Benjamin slog Søren Møller Hansen i første runde, men afgav det halve point til Søren Bech Hansen i 4. runde. Søren Bech Hansen endte med 7 af 9 og bestatte andenpladsen på bedre korrektion end FM Alexander Hernandez fra Venezuela.

Slutstillingen:
1. GM Joel Benjamin (2556), USA, 8½ point af 9
2. FM Søren Bech Hansen (2272), Danmark, 7 point
3. FM Alexander Hernandez (2261), Venezuela, 7 point
4. IM Robert Ris (2423), Holland, 6½ point

10. Søren Møller Hansen (1931), Danmark, 5 point

24 deltagere.

Hjemmeside: www.curacaochess.net