Politiken Cup i gang

Lørdag kl. 15.00 gik årets udgave af Politiken Cup i gang på Lo-skolen i Helsingør.

Som altid i første runde møder favoritterne klart lavere ratede modstandere og som sædvanlig kom der et par gedigne overraskelser. 

På live-dækningen og på Skak.dk kunne man følge den 17-årige Lars Meier (1934) fra Tyskland med sort slå GM Alexander Kovchan (2571) fra Ukraine. IM Christian Kyndel Pedersen var dagens kommentator på Skak.dk og havde kun lovord til overs for den unge tyskers spil, selvom gevinsten kunne være kommet i hus lidt hurtigere:

GM Alexander Kovchan (2571), Ukraine – Lars Meier (1934), Tyskland.

Stillingen efter 24. g2-g3

Meier kunne her have afsluttet effektivt med 24. -, Lxg3! der ikke kan slås, f.eks.  25. hxg3, Dh3+ 26. Lh2, Sf4!! 27. gxf4, Txd1 og slut.

Meier spillede det helt tilstrækkelige 24. -, Txd1 og vandt i 31 træk. Partiet kan gennemspilles her.

Øvrige store overraskelser i 1. runde:
Dag Andersen  (1899), Norge – Bo Jacobsen (2335), Danmark 1 – 0
Christoffer Ellegård Christensen  (1771) – Henning Nielsen (2164) 1 – 0
Michael Agermose Jensen (2084) – David Bille Maagaard (1657) 0 – 1
Jacob Pallesen (2010) – Toby Dreisler (1477) 0 – 1

Søndag spilles to runder: kl. 9.00 og kl. 16.00. Ved runden kl. 16.00 er IM Kim Pilgaard kommentator på Skak.dk.

Hjemmeside: www.politikencup.dk

Kommentering søndag kl. 16.30: Skak.dk