Hjælpetrænerkursus

Fra Dansk Skoleskak har vi modtaget nedenstående kursustilbud.

Af Morten Olstrup
For femte år i træk afholder Dansk Skoleskak Hjælpetrænerkursus for de 12-18-årige lederaspiranter. I en blanding undervisning, skak og hygge vil de tre undervisere, Julie Wael, Malte Brøgger Kjær og Lars Hansen, guide deltagerne igennem weekendens sjove og afvekslende program.

Der vil bl.a. blive fortalt om, hvordan unge underviser andre unge, hvordan man nemt fanger elevernes opmærksomhed og hvordan man kan sammensætte en sjov og varieret skakundervisning. Og derudover vil der naturligvis også blive tid
til babyskak, mørkefodbold og spisning af studenterbrød!

Hjælpetrænerkurset vil finde sted på Tjele Efterskole i weekenden 19.-20. september. Du kan finde hele indbydelsen på skoleskak.dk/kursus.

Tilmelding og yderligere indformation sker ved kontakt til Dansk Skoleskaks kursusansvarlige, Morten Olstrup, på morten@skoleskak.dk

Vel mødt!