Erfaringen holder fast i føringen

Efter 8. runde er stillingen 22-18 til det erfarne hold i NH Chess Tournament 2009.

Peter Heine Nielsen er stadig ubesejret; men var på hælene i lørdagens parti mod den unge italiener Fabiano Caruana. Peter Heine spillede igen Berliner-forsvaret i spansk og igen ønskede hvid ikke en hurtig dronningafbytning. Sort ofrede først en bonde for aktivt spil og så en kvalitet. Computerprogrammet Fritz er ikke begejstret for Peter Heines 28. -, Tf7 og foretrækker Le4 i stedet; men på trods af en kvalitet og bonde under, lykkedes det Peter Heine at holde remis.

Alexander Beliavski har spillet sig i form og vandt for anden dag i træk, denne gang gik det ud over Nakamura, der slet ikke kan få spillet til at hænge sammen, og kun har scoret ½ point i de sidste fire partier. 

Daniel Stellwagen reddede dagen for de kommende stjerner ved at slå veteranen Ljubomir Ljubojevic; men det holdt hårdt. Hele 110 træk måtte den unge hollænder bruge før pointet var i hus. 

Søndagens program:
Svidler – Caruana
Nielsen – Nakamura
Beliavsky – Hou Yifan
van Wely – Stellwagen
Ljubojevic – Smeets

Partierne starter kl. 13.30, sidste runde mandag dog kl. 12.00.

Experience Team individuelle score efter 8. runder:
Peter Svidler, (2739), Rusland, 5 point
Peter Heine Nielsen (2680), Danmark, 5 point
Ljubomir Ljubojevic (2553), Serbien, 4½ point
Loek van Wely (2655), Holland, 4 point
Alexander Beliavsky (2662), Slovenien, 3½ point
 
Rising Stars Team individuelle score efter 8. runder:
Jan Smeets (2632), Holland, 5 point
Fabiano Caruana (2670), Italien, 3½ point
Hou Yifan (2584), Kina, 3½ point
Hikaru Nakamura (2710), USA, 3 point
Daniel Stellwagen (2630), Holland, 3 point

Hjemmeside: http://www.nhchess.com/