Danskere i udlandet sommeren 2009 – 5. del

Manhem IM turnering
IM Jakob Vang Glud ligger inden sidste runde på 1. pladsen i Manhem IM turnering. Med 6½ af 8 har Vang Glud ½ points forspring til svenskeren FM Victor Nithander. IM Silas Lund har 3½ point.

I den underliggende ELO-gruppe har Peter Grove, Mårslet, 5½ point på en 3-delt førsteplads.

Hjemmeside: http://www.ssmanhem.se


Czech Open 2009 “Pardubice Open”

Den øverste GM-gruppe blev vundet at GM Anton Korobov, Ukraine med 8 af 9, et halvt point foran landsmanden GM Martyn Kravtsiv. Henrik Holmsgaard, Greve, endte midt i det 295 mænd store felt med 4½ point.

B-gruppen, der havde 339 deltagere, blev vundet af russeren IM Nikolay Tolstikh med 8 af 9. Bedste dansker blev Henrik Christensen, Haslev, med 5½ point. Leif Jensen, Tølløse, scorede 5 point, Martin Knudsen, Århus/Skolerne, 3½ point mens Michael Marshall, Odysseus endte på 2½ point.

Hjemmeside: http://www.czechopen.net/ 

13th Hogeschool Zeeland Tournament
GM Michal Krasenkow, Polen vandt turneringen i den hollandske by Vlissingen. Med scoren 8 af 9 var han et halvt point foran den ukrainske stormester Andrey Vovk. De danske deltagere fra Brønshøj Skakforening, Niels Erik Andersen og Jan Mouritsen, endte på henholdsvis 4 og 3½ point.

Hjemmeside: http://www.hztoernooi.nl/index_en.html


Open Internazionale Agosto 2009, Milano

Esben Christensen og Rune Egede Andersen, der begge spiller for Brønshøj Skakforeningen, deltog fra den 31. juli til den 5. august i en lille Open i Milano, Italien.

Esben Christensen blev bedst placerede danske som nr. 9 med 3½/7. Rune Egede Andersen scorede 3/7. Der var 22 deltagere i den øverste gruppe.

Hjemmeside: http://www.scacchisticamilanese.it/tornei/agosto09/princ/

Senior-EM
I den tidligere omtale af Senior-EM i Slovenien, glemte vi at nævne, at begge de danske deltagere klarede sig flot i den indledende hurtigskakturnering.

Pouelsten Holm Grabow scorede 5 af 9 og spillede undervejs remis med GM Oleg Chernikov, Rusland og slog WGM Ludmila Saunina, Rusland.  John Zachariassen scorede 4½ point, pænt over den forventede score.

Hjemmeside: http://www.sahohlacnik.com/eu-sen/index_e.htm

First Saturday Budapest
Efter “Pardubice Open” tog Leif Jensen, Tølløse og Henrik Christensen, Haslev, videre til Ungarns hovedstad, Budapest, for at deltage i den traditionelle First Saturday turnerings augustudgave. De deltager begge i FM,,B” Tournament. Efter 7 af de 11 runder har Leif Jensen 2 point mens Henrik Christensen har 4 point. 

I FM,,C” Tournament har Orla E. Jørgensen, Skakforeningen Odysseus, 2½ af 8. I denne gruppe spilles hele 13 runder.

Hjemmeside: http://www.firstsaturday.hu/

16. International Vienna Chess Open
I den østrigske hovedstad afvikles der fra den 15. til 23. august en stærk open med deltagelse af en lille håndfuld danskere. IM Bjørn Brinck-Claussen, Brønshøj Skakforening, FM Tim Jaksland, Hillerød, Carsten Erlandsen, Hillerød, Lars Nilsson, Holbæk og Peter Svendsen, Hillerød, skal forsvare de danske farver. Der er indtil nu 338 tilmeldte i hovedturneringen, hvor GM Sergei Tiviakov (2674) fra Holland er ratingfavorit.

Hjemmeside: http://www.vienna-chess-open.at/