Nyansættelser i Dansk Skoleskak

Dansk Skoleskak har nu ansat de medarbejdere, der skal stå i spisen for det daglige arbejde i det 3-årige socialprojekt: ”Bring minoriteterne i spil”. Projektet skal bruge skoleskak som socialt redskab i de københavnske bydele Nørrebro og Nordvest samt i Århus Vest.

De nyansatte:
I projektet i Århus ansættes Lars Hansen (billedet tv.), Vejle, fra 1. august og foreløbig for ét år.
Lars der er 39 år er læreruddannet, medlem af skakklubben SK68 i Århus, kendt skoleskakleder i Haderslev og Vejle og underviser på Dansk Skoleskaks uddannelser. Desuden er han forfatter på matematikbogen, Matema-skak, der kombinerer matematik og skak i indskolingen, og som udkommer sidst på året.

 

Som projektmedarbejder i Århus deltidsansættes Mikkel Nørgaard (billedet tv.) fra 1. oktober og et halvt år frem. Mikkel er 35 år og cand. mag. i historie, medlem af skakklubben Nordre og tidligere skoleskakleder på Vorrevangskolen i Århus. Mikkel bor i Århus Vest.

 

 

I projektet i København ansættes Henrik Højstrøm (billedet tv.), København, fra 1. august og foreløbig for ét år. Henrik er 30 år og uddannet cand.scient.pol. med en række kompetencer inden for bl.a. undervisning, projektledelse og organisationsarbejde. Desuden har han selv spillet skoleskak i over 10 år på N. Zahles Skole i København. Han blev i maj valgt ind i Dansk Skoleskaks forretningsudvalg, men for at undgå  kasketsammenfald vil denne post skulle besættes til anden side.

 

Se pressemeddelelse.

Læs mere: http://www.skoleskak.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=469&Itemid=1