Nye regler for skakspillet

Som omtalt i Skakbladet nr. 5 (www.dsu.dk/skakblad/sb2009/2009-05.pdf) træder FIDEs reviderede regler for skakspillet i kraft den 1. juli 2009.

For den almindelige spiller er reglen om for sent fremmøde nok den mest vidtgående ændring; men man bør også bemærke de andre regelændringer som straf ved ukorrekt remiskrav, støjkilder i spillelokalet etc.

Erik Mouridsen lover i omtalte artikel i Skakbladet, at der her på www.dsu.dk vil komme en uddybende artikel om reglementet mest henvendt til skakdommere og arrangører. Denne artikel ventes klar mandag den 29. juni.

FIDEs reglement i dansk udgave kan læses her:
http://www.dsu.dk/dsu-dok/skakhand/2009/FIDE_regler_pr_1_juli_2009.pdf