Tjele Sommerlejr

Den traditionsrige Tjele Sommerlejr afholdes i år fra den 28. juni til den 5. juli.

Fra arrangørerne har vi modtaget følgende:

Af Claus Rossen
Der er stadig pladser på Tjele Sommerlejr
 
De prominente ledere bliver i år de unge IM’ere Nikolaj Mikkelsen og Jacob Vang Glud, som har været sommerlejrdeltagere mange gange gennem årene. Nu altså som ledere. Det bliver opgaven for de to at undervise elitegruppen på sommerlejren, hvor også ledernes fodboldhold bliver stærkere end tidligere! Programmet vil stort set være det velkendte med undervisning, boldspil, badning og besøg i Djurs Sommerland med meget mere.
 
Ønsker du at være med i tidsrummet fra søndag den 28. juni til søndag den 5. juli, kan tilmelding stadig nås ved henvendelse til Claus Rossen, rossen_co@hotmail.com, eller ved at ringe til skolen på telefon 86 45 12 11 i kontortiden.

Se hjemmesiden: www.tjeleefterskole.dk