Corus Chess 2009

Med ikke færre end 10 spillere fra top 25 i verden, er Corus Chess 2009 en af årets absolut stærkeste turneringer. Der spilles i 3 GM-grupper ud fra devisen: en række stærke udlændinge suppleret med lokale hollandske håb.

Der er desværre ikke nogen danskere blandt deltagerne, men svenske Tiger Hillarp Persson, der spiller for Brønshøj, er med i gruppe C.

I gruppe A følger de nordiske øjne naturligt Norges Magnus Carlsen, der er feltets yngste spiller. Han må dele favoritværdigheden med feltets ældste spiller Vassily Ivanchuk fra Ukraine.

Der spilles frem til den 1. februar. Den 21., 26. og 29. januar er fridage. Start hver dag kl. 13.30 undtagen sidste runde, der starter en time før.

Følg med på: www.coruschess.com