Ved OL 2008 i Dresden kan vi ikke nå rundt om alle nationale og individuelle præstationer; men her følger et par udvalgte resultater samt landstræner Per Andreasens afrunding af turneringen.
Da GM Veselin Topalov i næstsidste runde tabte til GM Shirov fra Spanien, overtog GM Gabriel Sargissian fra Armenien førstepladsen på ratingpræstationslisten. Med en ratingpræstation på 2869 henviste Sargissian ungareren GM Peter Leko (2834) til 2. pladsen mens GM Boris Gelfand, Israel (2833) blev nr. 3.
I Kvinderækken topper tidligere verdensmester GM Maja Tjiburdanidze ratingpræstationslisten med en præstation på 2715, nr. 2 blev polske WIM Joanna Majdan (2621) mens 3. pladsen gik til IM Martha Fierro Baquero (2613), Ecuador. De to sidstnævnte præstationer må betegnes som noget af et internationalt gennembrud. WIM Joanna Majdan (f. 1988) vandt hele 67 ratingpoint i turneringen.
Gaprindashvili Cup er en sammenlægning af Den åbne række og Kvinderækken, så der kan findes én nation som samlet vinder af OL. Turneringen er opkaldt efter den tidligere verdensmester fra Geogien, Nona Gaprindashvili (f. 1941), der blev den første kvinde, som opnåede den ”rigtige” stormestertitel.
Slutstillingen ved Gaprindashvili Cup
1. Ukraine, 35 mp
2. Armenien, 35 mp
3. USA, 34 mp
4. Georgien, 34 mp
5. Rusland, 33 mp
29. Sverige, 26 mp
38. Norge, 25 mp
47. Finland, 24 mp
55. Danmark, 23 mp
1. Ukraine, 35 mp
2. Armenien, 35 mp
3. USA, 34 mp
4. Georgien, 34 mp
5. Rusland, 33 mp
29. Sverige, 26 mp
38. Norge, 25 mp
47. Finland, 24 mp
55. Danmark, 23 mp
Brætvindere Kvinderækken:
1. Bræt: Maja Tjiburdanidze, Georgien (7,5/9)
2. Bræt: Anna Zatonskih, USA (8/10)
3. Bræt: Nadezhda Kosintseva, Rusland (8,5/10)
4. Bræt: Joanna Majdan, Polen (9,5/11)
5. Bræt: Natalia Zdebskaja, Ukraine (7/8)
1. Bræt: Maja Tjiburdanidze, Georgien (7,5/9)
2. Bræt: Anna Zatonskih, USA (8/10)
3. Bræt: Nadezhda Kosintseva, Rusland (8,5/10)
4. Bræt: Joanna Majdan, Polen (9,5/11)
5. Bræt: Natalia Zdebskaja, Ukraine (7/8)
Brætvindere Den åbne række:
1. Bræt: Peter Leko, Ungarn (7,5/10)
2. Bræt: Vladimir Akopian, Armenien (8/11)
3. Bræt: Gabriel Sargissian, Armenien (9/11)
4. Bræt: Dragisa Blagojevic, Montenegro (8/9)
5. Bræt: Dmitry Jakovenko, Rusland (7/9)
1. Bræt: Peter Leko, Ungarn (7,5/10)
2. Bræt: Vladimir Akopian, Armenien (8/11)
3. Bræt: Gabriel Sargissian, Armenien (9/11)
4. Bræt: Dragisa Blagojevic, Montenegro (8/9)
5. Bræt: Dmitry Jakovenko, Rusland (7/9)
Af Per Andreasen
En afsluttende rapport.
En afsluttende rapport.
Som sagt har jeg fået en del mails med forskellige spørgsmål.
Lad mig svare på lidt af dem her. Adskillige læsere har bemærket at jeg har skiftet stil efter min ”midtvejsrapport”, – alle de gode historier er væk, og det hele er blevet lidt mere kedeligt. Hvorfor:
I sidste uge blev jeg kontaktet af DSUs Formand, Erik Søbjerg her i Dresden. Erik var ikke tilfreds med mine rapporter. Han mente at ”kæden var hoppet af” og at jeg udviste ”manglende situationsfornemmelse”. Jeg havde f. eks i tidligere rapporter skrevet at en navngiven person var ”usympatisk” – jeg brugte bandeord – jeg skrev ”at araberne taler højt”, og han nævnte endnu flere skrækindjagende eksempler, jeg husker ikke hvad det var. Det kunne jeg ikke tillade mig som ”DSUs officielle repræsentant for Landsholdet”.
Nu er det jo ikke således at jeg er blind for kritik, men de eksempler som Formanden bruger synes jeg ikke er så slemme. Jeg skriver altid ”livligt” og lige ud af posen, jeg gider ikke være politisk korrekt og kun skrive sandheden delvis. Hvis jeg synes at en mand er en idiot, så skriver jeg at han er en idiot, jeg skriver ikke at ”han kunne være flinkere” eller lignende pladder.
Formanden forklarede mig derfor, at han havde ”haft fat i” Webmasteren, og fandt han noget kontroversielt, så ringede han til Formanden, således denne kunne luge ud i skidtet. Alternativt kunne Webmasteren selv gøre dette.
Mig forekommer det dumt, simpelthen, at mine rapporter skal gås igennem med lup, og at der ”skal luges ud”. Ok, er der noget helt åndssvagt, ja men så bliver det da fjernet, det er da enhver redaktions ret og pligt. Men altså, min stil er på kanten, og ikke over, skulle jeg mene.
Men forestil dig lige: Jeg skriver til Webmasteren, – han luger ud – ringer eventuelt til Formanden/ venter på han kan få fat i ham – luger mere ud – sender det redigerede materiale tilbage til mig til godkendelse osv.
Nej! – siger jeg. Det er jo latterligt og tager alt for lang tid.
Jeg skriver når runden er færdig, det er det der giver liv og ”nerve”, men måske ikke så meget omtanke. Det er heller ikke meningen. Grunden til at jeg skriver som jeg gør, er, at min viden om mennesker, er større end min viden om skak 😉 Den nye Webmaster en meget hurtig (!), derfor er der et referat på hjemmesiden 1 time efter at runden er færdig. Sådan skal det være, det er service for læserne.
Derfor bad jeg selv Formanden lige lægge et par ord på hjemmesiden, for kort at forklare om Unionens politik, vedrørende hvad der måtte stå og hvad der ikke måtte stå på hjemmesiden. Det ville han ikke, sagde han, det kunne jeg selv gøre. Han lovede oven i købet at der ikke ville blive luget ud i mit skrift 😉 Derfor denne lille redegørelse.
Og derfor har jeg så selv valgt, at jeg i mine sidste 5 rapporter har holdt mig slavisk til skakken og ikke andet. Så har jeg i hvert fald ikke generet nogen i Dansk Skak Unions ledelse (eller andre) så længe.
Og hvem er det lige der læser hvad jeg skriver? En begrænset lille skare. Og dem jeg måtte genere, ja de er da fløjtende ligeglade med det, lad os nu ikke gøre det til noget som helst problem. Er der nogen der har klaget (?) – ikke hvad jeg ved af.
En lille prut i vandet, og fuldstændig uvæsentlig.
Nå nok om det..
Skulle jeg i fremtiden skrive i dette Forum, så holder jeg mig til skakken, og på den måde skal jeg nok medvirke til, at Dansk Skak Unions hjemmeside vel er det mest kedelige man kan forestille sig!
Dette var altså blot til orientering for dem der har spurgt mig, og ikke et oplæg til debat. Lad os ikke gøre det til et problem!
Nå, videre til noget helt andet!
Spørgsmål: Hvorfor har Allan siddet over de 3 sidste runder??
Det er et godt spørgsmål. Nu er det sådan, at det alene er spillerne, der stiller holdet fra runde til runde. Sådan har det været de sidste par år. Sådan er det blevet, fordi én af spillerne (måske 2) mener det er bedst på den måde. Det kan der være en god pointe i, særligt hvis spillerne kender hinanden. Omvendt er det jo noget rod, hvis spillerne ikke kender hinanden, og der kan let opstå gnidninger. Denne gang har vi jo 2 debutanter på holdet. Man må huske på, at spillerne godt nok spiller på hold sammen her, men i bund og grund er de jo konkurrenter til hverdag.
Det er et godt spørgsmål. Nu er det sådan, at det alene er spillerne, der stiller holdet fra runde til runde. Sådan har det været de sidste par år. Sådan er det blevet, fordi én af spillerne (måske 2) mener det er bedst på den måde. Det kan der være en god pointe i, særligt hvis spillerne kender hinanden. Omvendt er det jo noget rod, hvis spillerne ikke kender hinanden, og der kan let opstå gnidninger. Denne gang har vi jo 2 debutanter på holdet. Man må huske på, at spillerne godt nok spiller på hold sammen her, men i bund og grund er de jo konkurrenter til hverdag.
Uden at røbe for meget kan jeg sige, at spillerne denne gang ikke har været helt enige om, hvem der skulle spille runde for runde. Det har så bevirket en slags ”misforståelse”, hvor Allan sad over de 3 sidste runder. Det finder jeg personligt meget uheldigt, og det var i hvert fald ikke sket hvis jeg havde været med til holdmøderne. Han skulle i hvert tilfælde have spillet én af runderne.
Jeg talte med Lars Bo om det i dag efter runden, og han synes det var helt i orden at jeg lige nævnte det for at understrege, at Allan ”ikke på nogen måde blev sat af holdet”, – heller ikke trods det at han klarede sig skidt. Fejlen er måske min, jeg burde have blandet mig noget før. Jeg havde fået det indtryk, at Allan gerne ville sidde over, og det var ikke tilfældet. Hvis jeg er holdleder for holdet næste gang, så er det i hvert fald noget jeg vil tænke grundigt over hvordan vi gør, og noget jeg vil tage en seriøs snak med spillerne om inden turneringen.
Spørgsmål, Allan igen: Hvorfor skriver jeg ikke om Allans partier?
Det gør jeg ikke, fordi Allan har bedt mig om at lade være. Han vil simpelthen ikke have at jeg skriver noget forkert, forbehold eller ej. Alt skal tjekkes med computer først. Respekt for det, det er helt ok for mig. En læser skrev dog meget morsomt: ”Det svarer jo til at Morten Olsen bliver interviewet lige efter en fodboldkamp. Han bliver bedt om at kommentere på Daniel Aggers indsats. Han svarer at han ikke må udtale sig for spilleren, og at han først lige skal hjem og se video af kampen, for at kunne udtale sig 😉 ” Jeg er selvfølgelig godt klar over, at de ting ikke er helt sammenlignelige, men læseren har alligevel en pointe, synes jeg.
Det gør jeg ikke, fordi Allan har bedt mig om at lade være. Han vil simpelthen ikke have at jeg skriver noget forkert, forbehold eller ej. Alt skal tjekkes med computer først. Respekt for det, det er helt ok for mig. En læser skrev dog meget morsomt: ”Det svarer jo til at Morten Olsen bliver interviewet lige efter en fodboldkamp. Han bliver bedt om at kommentere på Daniel Aggers indsats. Han svarer at han ikke må udtale sig for spilleren, og at han først lige skal hjem og se video af kampen, for at kunne udtale sig 😉 ” Jeg er selvfølgelig godt klar over, at de ting ikke er helt sammenlignelige, men læseren har alligevel en pointe, synes jeg.
Allan har i øvrigt på Jetsmark Skakklubs hjemmeside redegjort for, hvad han nøjagtigt mener. Det bør man nok læse.
Karakterbogen:
Lidt om spillernes præstationer.
Lidt om spillernes præstationer.
De dårligste først: Allan og Lars gjorde det ikke godt. De var begge 2 fuldstændig ude af form.
Allan er debutant, måske var der lidt nerver. Han har ellers spillet godt længe, og han kommer selvfølgelig snart tilbage på niveau. Han arbejder hårdt med skak, og det vil snart lønne sig.
Lars spillede så mærkeligt upræcist i adskillige partier. Normalt er han sikkerheden selv, særligt når stillingen er god/vundet. Denne gang svigtede teknikken gang på gang, og det er helt usædvanligt for den solide Stormester. Det bliver bedre næste gang!
Peter gjorde det godt som topscorer med 7 af 10. Godt nok tabte han en smule rating, men det er jo næsten svært at lade være med, med hans astronomiske ratingtal 😉 En god og solid præstation, som Skak Danmark skal være tilfredse med, særligt taget i betragtning at Peter var syg i 3-4 af runderne han spillede.
Jakob gjorde det egentlig udmærket som debutant og vandt en smule rating, – det på trods af den dumme måde han tabte på i dag. Og det er et af hans problemer. På dette niveau kender han for lidt åbningsteori, særligt med de sorte brikker. Han kommer tit til at stå dårligt, og skal bruge alt for mange kræfter på at kæmpe sig tilbage. Jakob arbejder slet ikke seriøst nok med skak, men det kommer nu, – siger han 😉
Jakob er jo kæmpe talentfuld, og der ligger mindst 100 ratingpoint og venter med en seriøs indsats inden for de næste 1-2 år.
Lars Bo gjorde det jo helt fremragende på topbrættet. Det blev til +9 ratingpoint, virkelig flot.
Der har jo været snakket ufatteligt meget i den danske skakverden, fordi at Peter ikke skulle spille 1. bræt. Og det skal understreges, at det kun er i den danske skakverden man snakker. Det gør man ikke her, man er da fuldstændig ligeglade. Stævnets næsthøjeste ratede spiller sad på russernes 4. bræt, og jeg tror ikke der er en eneste russer der har opdaget at Peter sad på vores 2. bræt, de er da fuldstændig ligeglade. Vi er jo også lidt ligeglade med, hvem der sidder på Guatemalas 1. bræt, – proportioner venner, – proportioner!
Taktikken lykkedes altså fint, det var jo så bare ærgerligt at 2 af de faste spillere, Allan og Lars, underpræsterede så voldsomt. Det var ikke topbrætternes skyld, – de var vores suverænt bedste!
Tilbage til Lars Bo: Hans skaklige indsats var altså fremragende. Jeg føler også trang til at skrive pænt om ham i andre sammenhænge. Lars Bo er altid klar til en KONSTRUKTIV debat, og han er virkelig god til at medvirke til at løse de konflikter der måtte opstå. Altid positiv uden fordomme, virkelig en guttermand som holdlederen sætter stor pris på. Holdets uundværlige rygrad, simpelthen.
Spørgsmål: Hvorfor spiller Curt og Davor ikke?
Det spørgsmål har jo været debatteret på Debatforum, og sjældent har jeg da set så meget vås og latterlige gætterier.
Det spørgsmål har jo været debatteret på Debatforum, og sjældent har jeg da set så meget vås og latterlige gætterier.
Curt har pt. travlt med fast arbejde og familie, – men det ændrer da ikke på, at vi ALLE virkeligt håber på, at han snart igen er tilbage på holdet. Curt er jo stadig en monster god skakspiller som kan forstærke holdet i væsentlig grad.
Davor har pt. mistet lysten til at spille skak. Jeg håber også han snart kommer tilbage til holdet, det er noget jeg ofte diskuterer med ham. Og så har han det i øvrigt glimrende, sådan i almindelighed. Det håber jeg ikke du har noget imod at jeg siger Davor?
Spørgsmål: Er det er stort problem med farvefordelingen når man stiller holdet?
Ja, det er faktisk et stort problem. Med kun 5 spillere på holdet (i modsætning til tidligere 6) – ja så er det noget man ustandselig skal tænke på. Nogle hold lader bestemte spillere få rigtig mange hvide partier. Den tyrkiske IM, som Jakob slog i et fremragende parti, ja han havde f.eks hvid i 9 af 10 partier (!) som IM Kim Pilgaard har gjort opmærksom på.
Ja, det er faktisk et stort problem. Med kun 5 spillere på holdet (i modsætning til tidligere 6) – ja så er det noget man ustandselig skal tænke på. Nogle hold lader bestemte spillere få rigtig mange hvide partier. Den tyrkiske IM, som Jakob slog i et fremragende parti, ja han havde f.eks hvid i 9 af 10 partier (!) som IM Kim Pilgaard har gjort opmærksom på.
Vi er meget opmærksomme på at det skal fordeles jævnligt. Og så igen en roser til Lars Bo. Han tager gerne de sorte, – hvis det kan hjælpe nogen. That´s the spirit!
Var der nogen der kom for sent til runderne?
Ja, GM Modiakhi (Qatar) for adskillige runder siden. Han sov over sig.
Ja, GM Modiakhi (Qatar) for adskillige runder siden. Han sov over sig.
I dag startede vi kl. 1000. GM Tkachiev (Frankrig) var der ikke. Han er kendt som en levemand, rigeligt med vin og kvinder, så kl. 1000 var nok lidt for tidligt for ham 😉 De 3 øvrige partier i matchen blev remis, så Frankrig tabte den vigtige topkamp mod Azerbajdjan!
Og så var der 2 hold (et hold fra Caribien og et hold fra nogle små øer langt ude i Stillehavet) det ene kom ikke, det andet kom marginalt for sent. De fik ikke spilletilladelse. Hold kæft en ballade skulle jeg hilse og sige, og 2 af spillerne opførte sig som idioter (og jeg mener idioter) og stod og råbte og skreg midt i spillelokalet i lang tid. En sværm af turneringsledere forsøgte at dæmpe dem, men det var ikke let.
Apropos skrig og skrål: Vores lille baby fra Nigeria, hun skreg da helt hysterisk lige midt i lokalet, og det lige midt i den værste tidnød. Det foregik i søndags i 10 runde.
Jeg skal nok spare jer for hvad IA og WGM Polirohniade sagde til mig i dag, – det var saftige sager.
Det var det, jeg tror jeg kom lidt rundt om det meste.
Skulle du have kommentarer, ris eller ros, da skriv til: perandreasen@sol.dk
Venligst hilsende fra et vinterklædt Dresden,
Per Andreasen
Officiel hjemmeside: www.dresden2008.de