EM for ungdom i Montenegro

Så er blomsten af Danmarks skakungdom endnu engang på tur, og denne gang til det efterhånden velkendte Montenegro, der de seneste år har været vært for EM for ungdom.

Jeg skal ikke plage befolkningen med en detaljeret gennemgang af vores temmelig trivielle tur herned, men blot i udvalg slå ned på et par hændelser der har bidraget til rejselivets herlige uforudsigelighed.

Velankommet i Podgorica blev vi spottet af en flok modne kvinder fra Danmark – vistnok fra Holbæk-egnen. De undrede sig over, hvad sådan nogle friske drenge fra Danmark skulle i Montenegro? – selv var de taget af sted for at vandre i bjergene. Jeg betroede dem, at drengene skulle spille skak! De kiggede lidt vantro på os, og det var da også tydeligt, at forbløffelsen var stor…

En af kvinderne syntes endda, det var synd for dem – Skal de ikke også more sig? Næh, nej! Sagde jeg til dem, “de skal jo spille EM for ungdom – altså om europamesterskabet, så det bliver nok hårdt arbejde, – men, det kan da være at der bliver mulighed for at bade en af dagene…” I kvindens ansigt havde jeg i løbet af samtalen kunne aflæse forundring, bekymring og en vis lettelse, og hun kiggede nu på mig med “nu slår de vel ikke også børnene”-minen på, og sagde: “det bør I gøre, gør det!”

Selvom man ikke skulle tro det, så er man i rejsetid kun nået halvvejs, når man stiger af flyveren i Podgorica. Først skulle vi vente på tyskerne og siden køre et par timer i bjergene, for inden rejsens afslutning at nyde en lille færgefart. Denne del af rejsen var god og lærerig, idet man fik et godt indblik i, hvilket land Montenegro er, og for den sags skyld også hvor af navnet på landet kommer.

Om det var den stressende trafik, den lange dag på arbejde eller det blot er sproget, er endnu uklart, men sikkert er det, at bussen på et tidspunkt holder stille i byen Herceg Novi (vores bestemmelsessted), buschaufføren siger “KKrazcxtougi vaffdorgiZZgi” (eller det), en ældre dame med barn stiger ud, og vi kører videre! Derefter kommer vi til Plaza, tyskerne stiger af, og vi sidder tilbage som de sidste. Dette viser sig at frustrere vores gode chauffør, der olmt mumler “Metalurggg?”, hvilket vi så nikker bekræftende til – Metalurg var nemlig vores hotel. Der smækkes med dørene, og bussen begiver sig nu ad små ensrettede veje tilbage til noget, der virkede bekendt. Bussen stoppede, chaufføren peger i en retning, og det fanger Ivan (Mads A.`s far) heldigvis, hvorefter Chaufføren laver “den vandrette saks” (m. armene) og højlydt gestikulerer “Bush Zlut”.

Og så blev der for øvrigt også spillet noget godt skak! Jeg vil her fremhæve Kristian Seegert, der udklassede sin modstander, Mads Andersen der ligeledes var en klasse bedre end sin, og endelig Bjørn Ochsner, der overraskede positivt mod en højtratet spanier. Partiet kommer her:

I mesterens fravær (Bjørn forbereder sig på 2.runde), har jeg fået lov kommentere lidt.

 Simon David Pardo (2210)
 Bjørn M. Ochsner (1963)
Ungdoms-EM U14 (1) 2008 

Fordelen skiftede et par gange, men modet blev belønnet – det kan vi godt li´!

Resten af holdet spillede godt, og Mads-Holger burde endda have vundet.

Turneringen kan følges på:

www.euroyouth2008.com