Den russiske træner og Internationale mester Sergey Klimov, der i Danmark spiller for Hørsholm Skakklub, vandt A-gruppen i Limburg Open i Belgien. Sergey opnåede 6/7 uden tab og delte førstepladsen med IM Swinkels, GM Nijboer og GM Jones. Undervejs spillede han remis med Karpovs tidligere træner GM Epishin og slog GM Kotronias.
Sergey flyver forøvrigt direkte til Danmark for at deltage i hurtigskakturneringen Tectura Active Chess 2008, som afholdes i Hørsholm, hvor adskillige stærke russiske, svenske og danske spillere er klar til start lørdag d. 17. maj 2008.