Endnu en sejr til Heine

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

Peter Heine Nielsen vandt i 9. runde ved EM i Plovdiv over tyskeren David Baramidze, og den tilstræbte World Cup-billet er nu for alvor inden for rækkevidde. Kan danskeren undgå at tabe i de sidste to runder, så burde en placering inden for de første 22, som er kravet være sikker.

Den fremkomne meranervariant i Slavisk var Peter Heine Nielsen bedst forberedt i, og Baramidze måtte se sig nedspillet i blot 28 træk, efter at danskeren med en præcis variantberegning gendrev et tvivlsomt forsøg på at skabe modspil i en vanskelig stilling. Peter Heine Nielsen er nu fremme på 6,5 point og samtidig blot et halvt point efter de førende.

Nicolai V. Pedersen fortsætter en fin turnering længere nede i tabellen, og selv om han efter remis mod grækeren Hristo Banikas stadig er under 50%, så er der udsigt til en pæn ratinggevinst. Modsat går det Karsten Rasmussen, der har en rigtig skidt turnering og denne gang tabte til hollænderen Alexander van Beek.

I toppen spillede Sergei Movsesian og Pavel Tregubov relativt hurtigt remis, mens Emil Sutovsky længe forsøgte at hive et helt point ud af russeren Boris Grachev men trods merbonde måtte han nøjes med remis. Yderligere fire spillere nåede med gevinster op på en delt førsteplads, så syv spillere nu er i spidsen med hver 7 point.

Udvalgte placeringer efter 9 runder:
1-7. GM Emil Sutovsky (Israel), GM Pavel Tregubov (Rusland), GM Sergey Volkov (Rusland), GM Sergei Movsesian (Slovakiet), GM Sergei Tiviakov (Holland), GM Erwin L’Ami (Holland), GM Vladimir Baklan (Ukraine) 7 point … 18. GM Peter Heine Nielsen (Danmark) 6,5 point, 205. IM Nicolai V. Pedersen (Danmark) 4 point, 288. IM Karsten Rasmussen (Danmark) 3 point … 337 deltagere.

http://www.eicc2008.com

 Peter Heine Nielsen (2629)
 David Baramidze (2583)
EM Plovdiv (9) 2008

1.d4 d5 2.c4 c6 3.Sc3 Sf6 4.e3 e6 5.Sf3 Sbd7 6.Ld3 dxc4 7.Lxc4 b5 8.Ld3 Lb7 9.a3 b4 10.Se4 bxa3 11.0–0 Sxe4 12.Lxe4 Sf6 13.Ld3 Le7 14.b3 Da5 15.b4 Lxb4 16.Lxa3 0–0 17.Lxb4 Dxb4 18.Se5 Tfc8 19.Dc2 De7 20.Ta5 c5 21.dxc5 Ld5 22.Tfa1 Db7?

23.La6 Dc7 24.Lxc8 Dxe5 25.Lb7!
Baramidze har givetvis satset på modspil efter 25.La6 Sg4. Selv dette synes tvivlsomt, men Peter Heines fortsættelse er langt mere effektiv.
25…Lxb7 26.c6 Dc7 27.cxb7 Dxb7 28.Txa7 1–0