Favorittrio fører

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

Inden sidste runde ved Politiken Cup på Lo-skolen i Helsingør er det de tre ratingfavoritter, der ligger forrest med hver 7.5 point. Russeren Vladimir Malakhov nåede op til Gabriel Sargissian og Michal Krasenkow ved at slå inderen Rohit. Ti spillere følger umiddelbart efter med syv point, deriblandt danskerne Peter Heine Nielsen og Lars Schandorff, der begge vandt ubesværet og dermed også er godt inde i kampen om det nordiske mesterskab.

Det nordiske mesterskab for seniorer har allerede fundet sin afgørelse, idet den finske stormester, Heikki Westerinen (billedet), som ventet har været helt suveræn. Westerinen har efter otte af ni runder kun afgivet et halvt point og kan ikke længere indhentes.

Hos kvinderne har turneringen været et parløb mellem Christin Andersson, Sverige, og Lenka Ptacnikova, Island. Med en runde igen har Andersson et halvt points forspring men ikke mulighed for at lave flere point, idet hun på grund af det ulige deltagerantal sidder over.

www.politikencup.dk

Udvalgte resultater (9. runde):
Berg            – Sargissian        remis
Krasenkow       – de Firmian        remis
Rohit           – Malakhov          0 – 1
Nybäck          – Agrest            remis
Khenkin         – Lie               1 – 0
Antonsen        – Nielsen           0 – 1
Pedersen        – Stripunsky        remis
Hillarp-Persson – Hammer            remis
Godena          – Ziska             1 – 0
Schandorff      – Tuominen          1 – 0

Stillingen i toppen:
1-3. GM Michal Krasenkow (Polen), GM Gabriel Sargissian (Armenien), GM Vladimir Malakhov (Rusland) 7.5; 4-13. GM Nick de Firmian (USA), GM Emanuel Berg (Sverige), GM Peter Heine Nielsen (Danmark), GM Stellan Brynell (Sverige), IM Frank Holzke (Tyskland), GM Evgeny Agrest (Sverige), GM Lars Schandorff (Danmark), GM Tomi Nybäck (Finland), GM Igor Khenkin (Tyskland), GM Michele Godena (Italien) 7.0 … 280 deltagere.

 G. Rohit (2470)
 Vladimir Malakhov (2676)
Politiken Cup (9) 2007

1.e4 c5 2.Sf3 d6 3.d4 cxd4 4.Sxd4 Sf6 5.Sc3 Sc6 6.Lg5 e6 7.Dd2 a6 8.0–0–0 Le7 9.f3 Dc7 10.Le3 0–0 11.g4 b5 12.Sxc6 Dxc6 13.Se2 Sd7 14.h4 Sb6 15.Ld4 Lb7 16.Sf4 Sc4 17.Dc3 Se5 18.Db3 Tfc8 19.Th2 Sc4 20.g5 Dc7 21.Sh5 e5 22.Lg1 Td8 23.Dc3 d5 24.exd5 Lxd5 25.f4 Le6 26.Thd2

26…Lg4 27.Le2 Lxe2 28.Txe2 Txd1+ 29.Kxd1 Dd7+ 30.Ke1 Td8 0–1