De fire matcher, der skal finde fire vindere til VM-turneringen i Mexico til efteråret, gav gevinster til Hvid i tre af tilfældene. Levon Aronian, Peter Leko og Alexander Grischuk er alle favoritter til at gå videre, og de tog første skridt ved at vinde det første af seks partier mod henholdsvis Alexey Shirov, Evgeny Bareev og Sergei Rublevsky. Partiet mellem Gata Kamsky og Boris Gelfand sluttede hurtigt remis.
Kandidatmatcher
Elista 27.05 – 13.06 2007
http://globalchess.eu/main.php
Aronian | – | Shirov | 1.0 – 0.0 |
Leko | – | Bareev | 1.0 – 0.0 |
Grischuk | – | Rublevsky | 1.0 – 0.0 |
Kamsky | – | Gelfand | 0.5 – 0.5 |
Shirov, der ikke er bleg for at ofre materiale, gav i midtspillet en kvalitet og fik fint aktivt modspil. Men hen mod træk 40 missede han flere muligheder for at holde remis, og i stedet afgjorde Aronian partiet, da han trængte ind på 8. række med begge tårne. Shirov opgav med udsigt til at blive sat mat eller miste yderligere materiale.
Bareev så egentlig også ud til at være sluppet fint fra åbningen mod Leko, men russeren trådte forkert på et tidspunkt i det komplicerede midtspil. Lekos kreative placering af dronningen (h3, Dh2, g3) provokerede Bareev til et ukorrekt offer, men det kunne også have givet bagslag (se nedenfor.)
Grischuk havde forberedt en spændende ny idé i en udgave af Scheveningen-varianten af Siciliansk, som Rublevsky har spillet flere gange før og fulgte op med et skarpt officersoffer. Rublevsky måtte give officeren igen men nåede aldrig helt at få modspil nok. Afslutningen 32.Txc6!, 33.Txf7 og 34.c3! var nydelig – godt parti af Grischuk.
Resultater, 2. runde, 1. parti (06.06):
Aronian – Shirov 1 – 0
Leko – Bareev 1 – 0
Grischuk – Rublevsky 1 – 0
Kamsky – Gelfand remis
Peter Leko (2738)
Evgeny Bareev (2643)
Kandidatmatch, Elista (2.1) 2007
1.e4 c6 2.d4 d5 3.Sc3 dxe4 4.Sxe4 Sd7 5.Sg5 Sgf6 6.Ld3 e6 7.S1f3 Ld6 8.De2 h6 9.Se4 Sxe4 10.Dxe4 Dc7 11.0–0 b6 12.Dg4 Kf8 13.Te1 c5 14.c3 Lb7 15.Dh3 Td8 16.Le4 Lxe4 17.Txe4 Sf6 18.Te1 g6 19.b3 Kg7 20.dxc5 Lxc5 21.Lb2 Td5! 22.c4 Th5 23.Dg3 Ld6 24.Se5 Td8 25.h3 Tf5 26.Te2 Lc5 27.Tf1 Kh7 28.Dh2
28…g5
28…Se4! var stærkt: 29.Txe4 (29.Sg4 Sg3! 30.Tc2 Ld6) 29…Txf2!.
29.Sg4 Ld6?!
29…Dxh2+ 30.Kxh2 Sg8 31.Se5 Se7 var stadig nogenlunde i balance.
30.g3 Sh5 31.Se3 Lxg3? 32.fxg3 Txf1+ 33.Sxf1 Td1 34.Te3 1–0