Lübecker SV tilbage i 2. Bundesliga

Med en overbevisende 7-1 sejr sluttede danskerholdet Lübecker SV overbevisende af i den tyske holdturnering og er efter en enkelt sæson i Oberliga Nord tilbage i 2. Bundesliga. Her gør de andre danskerhold selskab, idet Preetzer TSV med sejr over Post SV Uelzen sikrede sin forbliven i rækken.

Lübecker SV med Lars Bo Hansen (5/5) og Erling Mortensen (3/5) på holdet var gennem hele sæsonen helt suveræne og vandt alle 9 kampe.

I 2. Bundesliga, Nord sluttede SK Norderstedt med Simon Bekker-Jensen (0/1) og David Bekker-Jensen (1/1) på holdet som nr. 4, mens Preetzer TSV – Steffen Pedersen (3.5/7), Karsten Rasmussen (3.5/4), Klaus Berg (1.5/3), Jens Ove Fries-Nielsen (4/5) – akkurat reddede skindet på en 7. plads.

www.schachbund.de/SchachBL