Helgi Dam Ziska nomineret til Årets Idrætspræstation

Det færøske stortalent, Helgi Dam Ziska, blev i sidste uge nomineret til Årets Idrætspræstation 2006 på Færøerne. Afstemningen løber frem til den 29. december klokken 20:00 på Ùtvarp Føroyas (Den færøske statsradio) hjemmeside, og Ziska konkurrerer med fire andre sportsudøvere.

De fem nominerede sportsudøvere er:

  • Helgi Dam Ziska (skak)
  • Elspa Mørkøre (svømning)
  • Katrin Olsen (roning)
  • Heidi Andreasen (svømning)
  • B36 (fodbold)

16-årige Helgi Dam Ziska debuterede for de seksdobbelte danske mestre fra Helsinge i 3. runde i Skakligaen og er kun få ratingpoint fra at blive udnævnt til International Mester. Alle normer har han: den første i Politiken Cup 2005, og de to næste i åbne turneringen i Reykjavik og Vlissingen tidligere i år.

Deltag i afstemningen på:

http://www.uf.fo/bylgjan/vote_sport.asp