Fortjent, men for lille sejr over Canada (damer)

  • Post author:

6. runde (27.05):

Danmark Canada 2 – 1
WIM Oksana Vovk 2164 WIM Natalia Khoudgarian 2123 1 – 0
Sandra de Blécourt 2077 WIM Dinara Khaziyeva 2103 1 – 0
Anne Bekker-Jensen 2015 WFM Hazel Smith 2035 0 – 1

 

Esben Lund er holdkaptajn for det danske kvindehold og rapporterer hjem

Vi vandt 2-1 over Canada ved OL i runde 6, men det havde ikke været usandsynligt med 3-0, som læserne kan overbevise sig om, efter at have studeret Annes parti senere i denne rapport. Nu mener jeg jo selv, at der ikke findes en højere retfærdighed i skak – vinderen får ret i sidste ende. Det er ikke nok at have en god stilling, man skal også vinde den.

Det startede godt med en sikker gevinst på bræt 1, efter at modstanderen indirekte satte en officer i slag. Oksana kørte derefter sikkert sejren i hus. Sandra spillede igen godt, og vandt med en lille kombination en bonde tidligt i partiet. Også denne sejr blev hevet sikkert i land. Sandra har nu 4/5 og en præstation på ca. 2200.

I 7. runde avancerer vi til bord 15, hvor vi møder blindeholdet. At vi avancerer til bord 15 snyder lidt, for bordet er fixet, således at blindeholdet spiller alle deres kampe her. De er selv seedet som nr. 54, og er på papiret dermed kun en anelse bedre end os. Men vi går selvfølgelig efter sejren i dag!

Annes parti:

 

 Anne Bekker-Jensen (2015)
 Hazel Smith (2035)
OL Torino (6) 2006

1.d4 Sf6 2.c4 e6 3.Sc3 Lb4 4.e3 b6 5.Ld3 Lb7 6.Sge2!?
Et super-giftigt bondeoffer.
6…Lxg2 7.Tg1 Le4 8.a3 Lxc3+ 9.Sxc3 Lg6
Eller 9…Lxd3 10.Dxd3 0-0 11.e4 med kompensation.
10.e4
Med kompensation for bonden. Denne stilling er behagelig at spille for hvid: Løberen går til g5, dronningen væk og lang rokade og derefter åbning af centrum. Lige nu er e4-e5 en trussel.
10…d6
10…d5 11.Lg5!.
11.Lg5 Sbd7 12.f4! h6?! 13.Lh4 e5 

Et super-giftigt bondeoffer. Eller 9…Lxd3 10.Dxd3 0-0 11.e4 med kompensation.Med kompensation for bonden. Denne stilling er behagelig at spille for hvid: Løberen går til g5, dronningen væk og lang rokade og derefter åbning af centrum. Lige nu er e4-e5 en trussel. 10…d5 11.Lg5!.

Åbningskampen har nået sit højdepunkt med maksimal spænding i centrum.
14.f5?!
Det er hvid der angriber, hvid der har initiativet, og så er spænding i princippet til hendes fordel. Sort forsvarer sig og ser gerne så meget afklaring på stillingen som muligt. Stærkt i denne stilling var 14.Sd5! exf4 (Hvids trussel ses af varianten 14…c6 15.Sxf6+ Sxf6 16.f5 Lh5 {16…Lh7 17.Txg7} 17.Lxf6 Lxd1 18.Lxd8+- og sort tvinges derfor til at slå på f4. Men i denne variant har hvid – som en følge af at have holdt spændingen i centrum – stadig dækningen af e5-feltet. Man kan sige at hvid med 14.Sd5! øger spændingen endnu mere i stillingen, til egen fordel.) 15.Df3.
14…Lh5 15.Le2 Lxe2 16.Dxe2!? exd4 17.Sd5
Anne er ikke bange for at ofre yderligere materiale for en aktiv stilling 17.Sb5!? var et alternativ.
17…Kf8?!
En anden mulighed er 17…c6 18.Sxf6+ (18.Sf4?! De7 19.Txg7 De5! {19…Dxe4 20.Dxe4+ Sxe4 21.0-0-0 med nogen kompensation for bonden, men svært at sige om det er nok.} ) 18…gxf6!? 19.0-0-0 c5 med ideen lang rokade. Sort har 2 bønder og en solid stilling, men hvid har også sine aktive muligheder i g-linjen.
18.0-0-0 c6 19.Sf4 De8
19…c5!? er igen interessant. I det hele taget laver sort mange akavede forsvarstræk, og med en smart manøvrering får hvid nu det investerede materiale tilbage – med positionelle renter.
20.Dg2! Th7 21.Txd4 De5 22.Se2!+/-
Pointen med det præcise 20.Dg2! – nu falder d6 også.
22…Se8 23.Tgd1 Sdf6 24.Lg3 De7 25.Sc3
Fuld koordination, og sorts stilling ramler.
25…Tc8
25…Td8 26.e5! +-
26.Lxd6 Sxd6 27.Txd6 Se8
Gør det lettere for hvid.
28.Td7 Dg5+ 29.Dd2 Tc7 30.Kb1 Df6 31.Txc7 Sxc7 32.Dd7+-
Nu kollapser sorts stilling hurtigt.
32…Se8 33.Dxa7 De5 34.Dxb6 g6 35.fxg6 fxg6 36.Dxc6
Hvids dronning er sulten.
36…Kg7 37.Td5 Db8 

Her så jeg at der snart stod 3-0 på tavlen. Indtil nu har Anne spillet et rigtig godt parti, og nu skal kistes bare sømmes til. Men, ak, på forunderlig vis for modstanderen langsomt snoet sig ud af problemerne.
38.Td7+
Der er ingen grund til at forcere i denne stilling; 38.e5.
38…Kh8 39.Txh7+?
Anne nævnte selv efter partiet, at hun selvfølgelig ikke skulle have byttet sorts Th7 i denne stilling.
39…Kxh7 40.De6
40.Sd5 De5 41.Dxe8!.
40…Sg7 41.Df7 De5 42.Dd5
42.h3.
42…Dxh2 43.e5 Dh3 44.Se4 Df5 45.Ka2 h5 46.Sf6+
Igen for meget forcering. På dette træk har sort kun én mulighed, og dermed er det nemt at spille for hende.
46…Kh6 47.Dd2+
47.c5.
47…g5
Igen eneste træk for sort.
48.Dd6 Se6
Heller ikke svært at finde for sort – hvid truede en afdækker-skak med springeren.
49.Se8
49.c5 h4 50.c6 h3 51.c7 vinder. 51…Sxc7 giver mat: 52.Df8+ (52.Dxc7 er også ok.) 52…Kg6 53.Dg8+ Kh6 54.Dh8+ Kg6 55.Dh7#.
49…Dg6 50.Sc7
Dette var ideen med hvids seneste træk. Igen er hvid den kreative.
50…Sg7!
Nu er det pludselig ikke så enkelt længere. 50…Sxc7 51.Dxc7 h4 52.Dd7 +-
51.e6 h4 52.Dd5? g4 53.e7 g3 54.Dg2 Df7 55.De4 g2 56.Dxh4+
56.Dxg2 Dxc4+ 57.b3 Dxc7 58.Dxg7+ Kxg7 59.e8D Dc2+ =
56…Dh5 57.Dg3 Dg5 

58.Dxg5+??
58.Dd6+! vinder stadig: 58…Kh7 (58…Dg6 59.Dh2++-) 59.Se6 g1D 60.Sxg5+ Dxg5 61.a4 +-. Jeg er bange for at gentage mig selv, men igen er det Anne, der forcerer i stillingen (hun laver en kombination). Hvis man kigger på partiet de sidste 20 træk, så har sort faktisk ikke gjort det store. Hun har forsvaret sig mod hvids stadige trusler (med mange only moves) og ellers skubbet bønder på kongefløjen. Det burde have været sort, der sad med de svære beslutninger, ikke omvendt!
58…Kxg5 59.Se6+ Kf6 60.Sxg7 Kxe7!-+
60…Kxg7 61.e8D g1D 62.De5+ +-
61.Sf5+ Kd7 62.Se3 g1D 63.Sd5 Kc6 64.b4 Dc1 65.Kb3 Db1+ 66.Kc3 Da2 67.Se7+ Kd7 68.Sd5 Dxa3+ 69.Kd4 Db2+ 70.Kc5 Df2+ 71.Kb5 Dd4 72.Sb6+ Kc7 73.c5 Dd3+ 74.Ka4 Kc6 0-1