Det blev desværre en rigtig dårlig dag, idet begge vores deltagere tabte. Marie havde sort mod Gevorgyan, Uzbekistan, 2099. Marie havde forberedt Philidors forsvar og det blev det. Marie spillede fint og udlignede spillet. Marie fortsatte med mange fine træk, fik kraftigt angreb og betydelig fordel! I tidnøden lavede hun dog en stor buk som straks kostede partiet. Igen et nul på kontoen og nu er vi lidt nervøse for, at hun måske får en “walk over” i morgen. Hvis vi skal se lidt positivt på det (og det skal vi jo), ja så fejler Maries spil intet. Mange fine træk og finesser i spillet, men hun mangler lige de 5 gram, der snører sækken helt sammen om modstanderen. Hun er tydeligvis urutineret på det niveau, som et VM nu engang er.
Jakob gik ned med et brag med GM Stellwagen. Jakob og jeg havde brugt hele dagen på at forberede 1.e4,c5 2.Sf3,e6 3.b3!? som den hollandske stormester næsten altid spiller. Idag spillede han selvfølgelig 3.d4! a tempo. Det var nu ok, Jakob kender disse varianter ret godt. Men alligevel skete det, der ikke måtte ske. I en lang teorivariant “glemte” Jakob et træk. 11…f5? var en alvorlig fejl. Det rigtige var 11…Dc7, hvorefter hvid spiller 12.Le3 eller 12.a3 med lille fordel. Efter teksttrækket var Jakob næsten allerede fortabt. Sådanne fejl straffes ubønhørligt på dette plan, og Stellwagen spillede utroligt nøjagtigt. Bare 19 træk – og så LIVE. Suk….
Jeg brugte nogle timer idag ude i byen sammen med den norske oversidder i denne runde, Ellisiv Reppen. Stadig imponerende stor by og et totalt mylder af mennesker, hvorend man kikker hen. Som sagt tidligere i en rapport herfra er næsten alle meget velklædte og vestligt udseende. “Rigtige” tyrkere med tørklæder osv., som vi kender fra Nørrebro i København, ja de findes ikke her! Dem skal man længere ud på landet for at finde!
Jeg har besluttet mig for at gå til fodbold på søndag! Istanbul har jo 3 storhold: Fenerbache, Galatasaray og Besiktas. Galatasaray har udebane på søndag, medens Fenerbache spiller i den asiatiske del af byen langt fra vores bydel. Til gengæld har Besiktas hjemmebane, og de spiller lige her i nærheden. Modstanderen er Gaziantep fra det sydlige tyrkiet på grænsen til Syrien, tæt på kurderland. Det skal nok blive spændende! Som det ofte er tilfældet i udlandet, kan man ikke købe billetter på stadion men skal købe dem på helt bestemte billetsalg ude i byen. Det lykkedes mig så idag at finde billetsalget men først efter et h……. besvær. Som før nævnt er Istanbul jo en temmelig stor by! Da jeg nåede billetsalget i en kælder inde i en forretning i midtbyen var der kø, og jeg stod i lang tid, før jeg kom til. Mit visakort kunne de ikke tage, og Euro ville de heller ikke have. Engelsk kunne manden heller ikke tale. Så måtte jeg slå i bordet og fortælle ham, at hvis de ville have nogen som helst chance for at komme med i EU, så måtte han tage mine Euro. Den mand der stod efter mig i køen forklarede billetsælgeren, hvad min pointe var, og den købte han så og jeg fik min billet!
Lige her er der gravkammerstemning nu, igen noget med fodbold. Tyrkiet har jo hjemmebane mod Schweiz, play-off kamp om en VM-plads. Kampen spilles her i Istanbul på Fenerbaches hjemmebane og vises på storskærm her på hotellet. Tyrkiet tabte jo den første kamp i Schweiz med 0-2, og nu er de lige kommet bagud 0-1, og det er der ikke udpræget tilfredshed med her på stedet!
Vores norske venner fik alle point i dag, og det var jo både positivt og overraskende! Ellisiv var jo oversidder og vandt på “walk over”, medens både Jorunn Brekke og Emil Agdestein spillede remis. Jorunn stod rigtig godt i slutspillet men måtte lade sig nøje med remis, medens Emil angreb som en vild – uden held. Han fik sig en tabt stilling og forsøgte sig med et remistilbud mod sin modstander, en 14 årig japaner, og den gik japaneren heldigvis med til. Bagefter plyglede Emil så den stakkels dreng i lynskak!
– ris, ros og gode tips er stadig velkomne på: perandreasen@sol.dk
