Samba Cup: Før afgørelsens time

Foto: Leon Muys

Alle fem partier i 8. runde af stormester-turneringen, Samba Cup i Skanderborg Kulturhus, sluttede remis, og dermed bevægede hele feltet sig et halvt point fremad side om side. I flere partier blev der ellers spillet skarpt og risikabelt, mest dramatisk i Lars Bo Hansen – Baadur Jobava, hvor den georgiske stormester som en bokser, der med sænkede parader håber at få modstanderen til at forløbe sig, åbnede sin kongestilling og inviterede til dansk angreb. Det kom da også, endda med et elegant tårnoffer, men det rakte kun til remis ved trækgentagelse.
Artyom Timofeev, Rusland, var også tæt på at nå over remisgrænsen mod Vasily Ivanchuk, Ukraine, der tidligt indlod sig på et tveægget offer af tårn for løber og måtte kæmpe i 70 træk, før remisen var i hus. Curt Hansen spillede sin 8. remis i træk efter endnu et forgæves forsøg på at erobre initatiativet, og i rundens to sidste partier blev der relativt tidligt sluttet fred.

Lodtrækningen i sidste runde giver de førende mulighed for at afgøre turneringen i indbyrdes opgør: Jobava – Miton / Bruzon – Timofeev / Pengxiang – Nisipeanu / Carlsen – C. Hansen / Ivanchuk – L.B. Hansen. Følg partierne live på turneringens hjemmeside fra kl. 11.00.

 Lars Bo Hansen (2565)
 Baadur Jobava (2601)
Skanderborg (8) 2005

1. d4 Sf6 2. c4 e6 3. Sf3 c5 4. e3 cxd4 5. exd4 d5 6. a3 Le7 7. Sc3 0-0 8. cxd5 exd5 9. Ld3 Lg4 10. h3 Lh5 11. Le3 Sbd7 12. 0-0 Sb6 13. Tc1 Sc4 14. Sxd5 Sxb2 15. Sxf6+ gxf6 16. Lxh7+ Kxh7 17. Dc2+ Kh8

18. Sh4 Lxa3 19. Ta1 De7 20. Txa3 Dxa3 21. Df5 Lg6 22. Dxf6+ Kh7 23. Sf5 Lxf5 24. Dxf5+ Kg7 25. Dg5+ Kh7 26. Dh6+ Kg8 27. Dg5+ Kh7 28. Dh6+ Kg8 29. Lg5
I stedet for at tage evig skak straks, men den sorte dronning når lige akkurat hjem i tide.
29… Dd3 30. Lf6 Dh7 31. Dg5+ Dg6 32. Dh4 Dh7 33. Dg5+ ½-½


 Samba Cup 2005
Skanderborg 14.10 – 23.10

A-gruppen:

8. runde (22.10):
Timofeev     – Ivanchuk       remis
L.Bo Hansen  – Jobava         remis
Nisipeanu    – Carlsen        remis
Cu.Hansen    – Bruzon         remis
Miton        – Pengxiang      remis

Stillingen:
1. Kamil Miton (Polen) 5; 2-5. Artyom Timofeev (Rusland), Lazaro Bruzon (Cuba), Baadur Jobava (Georgien) og Zhang Pengxiang (Kina) 4,5; 6. Curt Hansen (Danmrk) 4; 7-8. Vassily Ivanchuk (Ukraine og Magnus Carlsen (Norge) 3,5; 9-10. Lars Bo Hansen (Danmark) og Liviu-Dieter Nisipeanu (Rumænien)3.

B-gruppen:

8. runde (22.10):
Berg         – Rendboe        1 – 0
Pytel        – Hermansson     0 – 1
Michalczak   – Glud           remis
Matthiesen   – Skovgaard      remis
Mikkelsen   
– Ibarra         0 – 1       

Stillingen:
1. Emil Hermansson (Sverige) 6,5; 2-3. Jakob Vang Glud (Danmark) og Klaus Berg (Danmark) 5,5; 4. Kzrysztof Pytel (Frankrig) 4,5; 5-6. Martin Matthiesen (Danmark) og Joel Ibarra Padron (Cuba) 4; 7. Peter Skovgaard (Danmark) 3,5; 8. Thomas Michalczak (Tyskland) 3; 9. Nikolaj Mikkelsen (Danmark) 2,5; 10. John Rendboe (Danmark) 1.

Mere info på turneringens hjemmeside:

www.skanderborgskakklub.dk/gm2005