En af årets helt store danske skakbegivenheder, Samba Cup i Skanderborg Kulturhus, begynder i dag, hvor ti stormestre er på plads i topgruppen.
Topnavnene er verdensranglistens nummer 5, Vassily Ivanchuk (Ukraine) og den regerende europamester, Liviu-Dieter Nisipeanu (Rumænien). De skal blandt andre op mod to af danmarks stærkeste, Curt Hansen og Lars Bo-Hansen og ikke mindst (nå, jo, det er han!), blot 14-årige Magnus Carlsen fra Norge.
Første runde, som startes klokken 14 har følgende program:
Cu.Hansen – Nisipeanu
Timofeev – Carlsen
L.Bo.Hansen – Bruzon
Miton – Ivanchuk
Pengxiang – Jobava
Der spilles dagligt frem til den 23.10 fra klokken 14-21 med undtagelse af onsdag d. 19.10 (fridag) og sidste runde, som starter klokken 11.
Internetbookmakeren, Betsson, tilbyder odds på turneringen, hvor de har Ivanchuk til odds 2.25 og Nisipeanu til 3.5 som vinder af turneringen. Curt Hansen, som delte sejren i 1. Samba Cup, giver pengene 20 gange igen.
I forhold til 1. Samba Cup for to år siden, er der også en B-gruppe på programmet i år. BP Gas-gruppen har følgende udseende i ratingrækkefølge:
1 IM Emil Hermansson SWE 2449
2 IM Klaus Berg DEN 2402
3 FM Thomas Michalczak GER 2386
4 IM Kzrysztof Pytel FRA 2380
5 FM Jakob Vang Glud DEN 2349
6 Martin Matthiesen DEN 2344
7 FM Joel Padron CUB 2280
8 Nikolaj Mikkelsen DEN 2264
9 FM John Rendboe DEN 2245
10 Peter Skovgaard DEN 2186
Mere info på turneringens hjemmeside: