Højt tempo ved NM

9. afsnit af den finske NM-føljeton havde de samme gode ingredienser, som hele tiden har præget begivenhederne i Vammala. Heltene forrest i ekstremt højt tempo, gevinstsøgende spil, drøje hug til statisterne, samt pludselige fejl. variationen i denne turneringens tredjesidste runde bestod i, at Tiger Hillarp Persson vandt et knastørt positionsparti over Bragi Thorfinnsson, og Nicolai V. Pedersen tog en ekstra fredag med remis i 10 træk mod IM Tapani Sammalvuo. Til glæde for hjemmepublikummet vandt Tomi Nybäck sit sjette parti i træk efter nederlagene i 2. og 3. runde til de førende svenskere, og dagens uforklarlige partislutning var Agrest – Lehtinen, da finnen i 69. træk tillod mat i ét træk i stedet for at tage en ny dronning og holde remis. Og i stedet for den tilbudte mat i én valgte Agrest en mat i tre.

69… b1D holder remis, men i stedet vandt hvid efter:
69… Kd8?? 70. Te7(?) opgivet.

I kvinderækken har Oksana Vovk 3½ point af 7 og Sandra de Blecourt 2½ point, og i Veteranklassen sluttede Westerinen med remis og vandt NM med 5½ point af 6.


 

 Nordisk Mesterskab, Vammala (Finland), 24.08 – 04.09 2005

9. runde (02.09):
Sammalvuo       – Pedersen      remis
Lie             – Olsen         1 – 0
Agrest          – Lehtinen      1 – 0
H. Persson      – Thorfinnsson  1 – 0
Simonsen        – Tjomsland     0 – 1
Nybäck          – Hardarson     1 – 0

Stillingen:
1. GM Tiger Hillarp Persson (Sverige) 8, 2. GM Evgeny Agrest (Sverige) 7½, 3. GM Tomi Nybäck (Finland) 7, 4. IM Nicolai V. Pedersen (Danmark) 6, 5-6. IM Tapani Sammalvuo (Finland) og Espen Lie (Norge) 4½, 6-7.  FM Robert Hardarson (Island) og Stig Tjomsland (Norge) 3½, 8. FM Heini Olsen (Færøerne) 3, 9-11. IM Bragi Thorfinnsson (Island) og IM Heikki Lehtinen (Finland) 2½, 12. Hans Kristian Simonsen (Færøerne) 1½.

Officiel side (inkl. LIVE-dækning):

http://www.vammalanshakkikerho.net/pm2005/index.html