Peter Heine fra start i Polen

Den danske stormester, Peter Heine Nielsen, startede i går det individuelle europamesterskab i Warszawa med at spille remis mod GM Rauf Mamedov (Azerbadjan). I anden runde venter IM Klaudiusz Urban (Polen).

I modsætning til mange åbne turneringer var det ikke bare en første runde, hvor favoritterne satte sig igennem. Kompaktheden i feltet betyder nemlig adskillige rene stormesteropgør. De to topseedede, den forsvarende europamester Vassily Ivanchuk (Ukraine) og russeren Alexei Dreev vandt begge, men man skulle kun ned til femteseedede Loek van Wely, før den første rigtige overraskelse indtraf, idet den kompromisløse hollænder tabte til GM Peter Wells fra England.


1. runde (18.06), udvalgte resultater:
Jaracz          – Ivanchuk        0 – 1
Dreev           – Godena          1 – 0
Gouliev         – Bologan         remis
Aronian         – Portisch        1 – 0
Wells           – Van Wely        1 – 0
Motylev         – Dizdar          remis
Bagheri         – Radjabov        0 – 1
Krasenkow       – Mchedlishvili   1 – 0
Smeets          – Sakaev          remis
Malakhov        – Khairullin      remis
….
Nielsen         – Mamedov         remis

www.eurochamp.pl