Endnu en remis

Også i femte runde, tirsdag, spillede Peter Heine Nielsen remis ved Capablanca Memorial på Cuba. Denne gang mod polakken Kamil Miton. Den danske stormester forsøgte gennem hele partiet at presse lidt ud af en lille åbningsfordel – og vandt undervejs en bonde – men Miton forsvarede sig godt, og til sidst blev der afviklet til et tårnslutspil uden chancer for nogen af parterne.

Walter Arencibia Rodriguez, som Peter Heine Nielsen slog i 4. runde, stod for rundens eneste afgørelse, da han vandt det cubanske opgør mod Lazaro Bruzon Batista. Midtvejs gennem turneringen fører Vassily Ivanchuk dermed fortsat og har et points forspring til de nærmeste forfølgere.

Stillingen efter 5 runder:
1. Vassily Ivanchuk (Ukraine) 4.0; 2-3. Lenier Dominguez Perez (Cuba), Walter Arencibia Rodriguez (Cuba) 3.0; 3-5. Vugar Gashimov (Aserbajdsjan), Kamil Miton (Polen),  Yuniesky Quezada Perez (Cuba) 2.5; 7-9. Neuris Delgado Ramirez (Cuba), Jesus Nogueiras Santiago (Cuba), Peter Heine Nielsen (Danmark) 2.0; 10. Lazaro Bruzon Batista (Cuba) 1.5. 

 Peter Heine Nielsen (2649)
 Kamil Miton (2653)
Capablanca Memorial (5) 2007

1.d4 d6 2.Sf3 Lg4 3.c4 Sd7 4.g3 Lxf3 5.exf3 g6 6.Lg2 Lg7 7.0–0 c6 8.d5 Sgf6 9.f4 0–0 10.Le3 Sb6 11.Sa3 Dd7 12.Te1 Tfc8 13.Db3 Kf8 14.dxc6 bxc6 15.c5 Sbd5 16.cxd6 exd6 17.Sc4 Sxe3 18.Dxe3 d5 19.Da3+ Kg8 20.Se5 Db7 21.Tac1 Lf8 22.Db3 Dxb3 23.axb3 Tab8 24.Sxc6 Tb7 25.b4 Tcc7

26.Tc3 Tb6 27.Tec1 Tcb7 28.Td3 Lxb4 29.Sxb4 Txb4 30.Lxd5 Td7 31.Tcd1 Sxd5 32.Txd5 Txd5 33.Txd5 Txb2 34.Ta5 Tb7 35.h4 h5 ½–½

Karsten Rasmussen er fortsat på 50% i den sideløbende åbne turnering efter remis mod IM Wilfredo Sariego (Cuba).

Åben turnering, udvalgte placeringer:
1. FM Sandro Pozo Vera (Cuba) 4.5; 2-6. GM Holden Hernandez Carmenates (Cuba), IM Ramon Mateo (Dominikanske Republik), IM Jesus Baron Rodriguez (Spanien), GM Csaba Horvath (Ungarn), IM Diasmay Otero (Cuba) 4.0 … 36-53. IM Karsten Rasmussen (Danmark) 2.5 … 87 deltagere.

http://www.inder.co.cu/capablanca/Inicio.htm