Copenhagen Chess Challenge starter onsdag på Tapeten i Ballerup. I årets udgave spilles turneringen som to lukkede normgivende grupper, GM-gruppe og IM-gruppe.
I GM-gruppen bliver det en kamp mellem tre svenske stormestre og resten af feltet der jater en GM-norm. Det bliver især spændende at følge, om IM Bjørn Møller Ochsner (billedet øverst) kan færdiggøre GM-titlen, da han kun mangler en enkelt norm.
Ratinggennemsnittet i GM-gruppen er 2413, hvilket betyder at GM-normen kræver 7 point. FM Viktor Haarmark Nielsen, FM Mikkel Manosri Jacobsen og Aref Vasli kan lave en IM-norm ved at score 5 point.
IM-gruppen består af tre rutinerede IMere, der samtidigt er feltets tre ældste spillere, og så syv unge spillere der gerne vil lave en norm.
Indtil videre er det dog kun det 18-årige svenske talent FM Hampus Sörensen, der i feltet har scoret en norm. Danske spillere med normer kan i øvrigt ses her: https://ratings.fide.com/titles_page.phtml
I IM-gruppen er ratinggennemsnittet 2298. Der skal scores 6½ point for at lave en norm.
Betænkningstiden er 90 minutter til hele partiet med 30 sekunders tillæg pr. træk fra træk 1.
Program for turneringen:
Onsdag den 4. august kl. 15:00: 1. runde
Torsdag den 5. august kl. 10:00: 2. runde
Torsdag den 5. august kl. 15:00: 3. runde
Fredag den 6. august kl. 10:00: 4. runde
Fredag den 6. august kl. 15:00: 5. runde
Lørdag den 7. august kl. 10:00: 6. runde
Lørdag den 7. august kl. 15:00: 7. runde
Søndag den 8. august kl. 10:00: 8. runde
Søndag den 8. august kl. 15:00: 9. runde
Tilskuere opfordres til at følge livedækningen på http://liveskak.dk/2021/ccc/ fremfor fysisk i Ballerup, på grund af coronarestriktionerne.
Link til resultater fra turneringen: http://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=26864