Årets pokalstævne spilles pinsesøndag den 4. juni fra kl. 11.00 på Hotel Svendborg. Det ligger fast, at der skal findes en ny Pokalmester i Eliterækken, da de forsvarende mestre fra Philidor ikke er med i finalestævnet denne gang. Pokalturneringsleder Hans Milter Pedersen efterlyser i øvrigt et ekstra hold til Eliterækken, så hvis man kan stille et hold til på søndag, kan Hans Milter kontaktes på pokalturnering@skak.dk.
Et interessant bekendtskab i Eliterække er Danmark +65 (GM Jens Kristiansen, FM Jacob Øst-Hansen, IM Bent Sørensen, Thorbjørn Rosenlund og Pouelsten Holm Grabow), der er med på et Wild Card. Danmark +65 skal repræsenterer Danmark ved EM for Seniorhold i Novi Sad i Serbien fra den 24. juni og 10 dage frem, og er kommet med i pokalstævnet for skærpe formen.
Eliterækken:
Brønshøj, Caissa, Frem, Læseforeningen, Nordkalotten, Furresø, Evans, Viborg, Herning, Aarhus/Skolerne, Nordre, Køge I, Køge II, Jetsmark og Danmark +65.
Det bliver som altid spændende at se de enkelte holds opstilling på dagen, så følg med på stævnets hjemmeside. Med de tilmeldte hold in mente, vil jeg godt vove det ene øje og blive skuffet, hvis der ikke kommer mindst en håndfuld stormestre til start.
Arrangørerne regner med at vise 3 matcher = 12 partier fra Eliterækken live i hver runde. Se linket nederst i artiklen.
Bredderækken:
Øbro I, Øbro II, Frem, Sydøstfyn, Esbjerg, Evans, Nordre, Rokaden, Aars/Nibe, Holstebro, Herning, Holbæk og Køge.
Frem Skakklub vandt Bredderækken sidste år – og kan forsvare titlen igen i 2017. Vinderholdet fra 2016 Anton Kjeldsen, Emil Deuleran, Peter Morling og Jess Nykjær. Foto Thomas Vestergård
Juniorrækken:
Black Nights I (Præstø), Black Nights II (Præstø), Fåborg, Frem I, Frem II, Frem III, Fredericia, SK1968 I, SK1968 II og Køge.
Seniorrækken – her spiller +50 og +65 i samme gruppe:
Fåborg, Maribo, Præstø, Roskilde, Sydfyn, Randers, Bov, Hillerød, Aalborg, Fredericia, SK1968 I, SK1968 II, Nørresundby (+65), Brønshøj (+65) og Stuhr Wine – vin er sundt (+65).
Spillested: Hotel Svendborg, Centrumpladsen 1, 5700 Svendborg
Tidspunkt: Søndag d. 4. juni kl. 11.00 til cirka kl. 20.00.
Live: http://www.liveskak.dk/2017/pokal/
Turneringens hjemmeside kan ses her.