Kort nyt uge 7

  • Post author:

Lørdag startede Rochefort Open i havnebyen Rochefort i Frankrig. Turneringen har deltagelse af de fire Hillerød-spillere Tim Jaksland, Carsten Pedersen, Hans Endrup Jacobsen og Lars Kjøller Nilsson. Efter tre runder har Tim Jaksland 50%, mens de øvrige halter lidt bagude. Link til turneringens resultater. HER

 

Tim Jaksland spillede i 2. rúnde remis mod GM Gabrielian (2505) fra Rusland. Foto: Lars Kjøller Nilsson

 

Dansk Skak Unions nyeste initiativ er afholdelse af en weekend-skaklejr for voksne.  Arrangementet endte med at få et ganske højt deltagerantal på 47 skakspillere. Ved hurtig henvendelse til formand Poul Jacobsen er der nok stadig en enkelt ledig plads ledig, således at man er et lige deltagerantal. Se mere om lejren i Løgumkloster: HER

 

IM Mikkel Antonsen, IM Mads Hansen og IM Martin Haubro spillede svensk holdskak i Allsvenskan, hvor der for nogle af holdene var 3 partier i den forgangne weekend.  IM Mikkel Antonsen repræsenterer Lund, og han slog om fredagen GM Daniel Semcesen (2481) og spillede remis både lørdag og søndag mod henholdsvis IM Axel Ornstein (2342) og IM Linus Johansson (2452). IM Mads Hansen repræsenterer Limhamns SK og han slog om fredagen Nedeljko Malesevic (2252), tabte til GM Daniel Semcesen (2481) lørdag og vandt søndag over Sebastian Mauritsson (2330). Også IM Martin Haubro var med for Limhamns SK og han havde en rigtig god weekend, hvor det blev til tre sejre mod FM Linus Olsson (2229), Håkan Thörnert (2211) og WIM Ina Agrest (2280). Begge hold er placeret i midten af tabellen og bør ikke kunne rykke ned. Malmø AS fører Allsvenskan med 6 sejre i 6 kampe.  

 

IM John Rødgaard spillede sig op i First Saturdays IM gruppe i Budapest. Efter tab i første runde forblev han ubesejret i resten af turneringen og endte med scoren 5/9. Link til resultater: HER og til hjemmesiden for First Saturday: HER