Kandidatturneringen i gang

I dag starter Kandidatturneringen i Berlin. Otte af verdens bedste spillere skal spille en dobbeltrundig turnering om, hvem, der til efteråret skal udfordre verdensmester Magnus Carlsen. Ifølge bookmakerne er Aronian favorit til at vinde med Odds 4,5. Men alle otte har en realistisk chance for at vinde:

 

1. GM Shakhriyar Mamedyarov, Aserbajdsjan (2809)
2. GM Vladimir Kramnik, Rusland (2800)
3. GM Wesley So, USA (2799)
4. GM Levon Aronian, Armenien (2794)
5. GM Fabiano Caruana, USA (2784)
6. GM Ding Liren, Kina (2769)
7. GM Alexander Grischuk, Rusland (2667)
8. GM Sergey Karjakin, Rusland (2763)

På Facebook har GM Jens Kristiansen oprettet en gruppe, der følger turneringen.  Se mere her. Kåre Kristensen fra Nordkalotten har, også på Facebook, skrevet en fin artikel om de otte spillere, se mere her.

Den norske side www.sjakkfantomet.no har også en fin gennemgang af de otte spillere.

Flere danske tilskuere har meldt deres ankomst til Berlin, så skak.dk regner med at kunne bringe fotos og små historier direkte fra ringside.

Første runde lørdag kl. 15.00 ser således ud:

 

Kramnik -Grischuk
Karjakin- Mamedyarov
Aronian – Ding
Caruana – So

 

Betænkningstiden er 100 minutter til de første 40 træk, derefter 50 minutter til de næste 20 og så 15 minutter til resten. Der tillægges 30 sekunder pr. træk fra træk 1.

 

Fridage er den 13., 17., 21. og 25. marts. Ellers spilles hver dag kl. 15.00 med sidste runde den 27. marts.

 

Hjemmeside: worldchess.com/berlin

 

candidate