Ved Individuelt EM i Batumi i Georgien løb GM Mads Andersen i dagens runde ind i sit første nederlag i turneringen. Med sort tabte Mads Andersen til GM Sanikidze (2501). Mads har nu 5/9, og dermed bliver det desværre ikke til kvalifikation til World Cuppen i denne omgang.
GM Mads Andersen – desværre ingen kvalifikation til World Cuppen. Foto:European Individual Chess Championship 2018/Facebook
Også GM Rasmus Svane deltager i Batumi. Han har inden de sidste to runder scoret 6½/9 efter en flot gevinst i runde 9 over GM Inarkiev (2684). Rasmus Svane ligger nu på en 19. plads blandt de 302 deltagere. Link til resultater for Mads og Rasmus og til turneringens hjemmeside: http://www.e2e4.ge/
Den hemmelige skakspiller
Morten Dyremose er udviklingshæmmet og arbejder i receptionen for Glad Fonden. TV-glad har produceret en video om Morten Dyremose. Moralen i videoen er, at alle kan spille skak og man ikke skal skue hunden på hårene, skriver TV-glad til skak.dk. Se videoen her: http://tv.tv-glad.dk/c3789/v32438
TV2 Fagernes International 2018
Morten Andersen fra Odysseus er eneste danske deltager i GM-turneringen TV2 Fagernes International 2018 i Norge. Favoritter er GM Igors Rausis (2635), Tjekiet, GM Andriy Vovk (2628), Ukraine, GM Matthieu Cornette (2620), Frankrig og GM Maxim Turov (2615), Rusland. https://fagerneschess2018.blogspot.dk/
24. Schloss Open i Werther, der havde deltagelse af fire danske spillere, sluttede søndag. De danske resultater i gruppe A med 40 deltagere blev:
6. Mads Boe – 4½ point
14. Filip Boe Olsen – 4 point
34. Claus Vangsgaard – 2½ point
37. Bjarke Vangsgaard – 2 point
Turneringen er en rigtig god breddeturnering med fire styrkegrupper samt en ungdomsturnering. I alt deltog der 290 spillere, hvilket var fuldt hus. Link til turneringens hjemmeside: HER